Er du i farezonen?

Er du i farezonen?

Den seneste tid har været lidt kedelig for os, der ejer en halvmoderne Samsung smartphone. Det gælder især modellerne Galaxy II og Galaxy III samt Galaxy Nexus. Det viser sig nemlig, at man – hvis man er uheldig – risikerer at ondsindede personer kan nulstille telefonen tilbage til fabriksindstillingerne. Det kan gøres på forskellige måder. Det kan eksempelvis ske, hvis du besøger en ”tilfældig” hjemmeside via din smartphone. Ved hjælp af en lumsk kode på hjemmesiden er du i farezonen for at hjemmesiden simpelt hen nulstiller din telefon. Det i sig selv er jo en møghamrende irriterende ting, for så skal man op på hesten igen og installere apps og mange andre ting.

Er du i farezonen? Det spørger du måske dig selv om, og du kan faktisk finde svaret ved at besøge en hjemmeside via browseren på din smartphone. Når du indtaster hjemmesideadressen, vil din telefon åbne nummerkalderen. Hvis den viser dit IMEI nummer i telefonen, er du i farezonen! For at tjekke dit IMEI nummer kan du forinden gøre følgende:

  1. Lad som om du vil ringe til en ven
  2. Indtast følgende: *#06#
  3. Nu kan du aflæse dit IMEI nummer

Jeg anbefaler alle med en Android telefon at tjekke efter, idet det viser sig at fejlen gælder andre Android smartphones end lige dem fra Samsung.
Hvis du er i farezonen, bør du installere en anden dialer, altså app der viser dig tallene, når du skal ringe en person op. Der findes forskellige dialere, og jeg anvender selv exDialer.

Åbn følgende link i din smartphones browser:

www.dylanreeve.com/phone.php 

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *