Er du en ægte sudoku mester?

Er du en ægte sudoku mester?

Sudoku! Uden tvivl en af tidens mest eftertragtede tidsfordriv (positivt ment), og hvor kryds og tværs’en stadig har en masse tilhængere, så er sudokuen måske den disciplin, der fremkalder størst respekt hos det yngre publikum. På rekordtid er sudoku blevet en folkesport, men trods stor popularitet, er ordet endnu ikke genkendt af min stavekontrol her i Word… Ikke desto mindre er det en fornøjelse at kunne udbrede kendskabet til en dansk sudoku-side, der lægger op til de helt store dueller imellem sudoku-spillere.

Sidens navn er Sudokumester og bag den står en 19-årig ung mand, Stephan Brostrøm. Til dagligt arbejder han med webprogrammering og grafiske opgaver, men en dag blev han ”udfordret” af lillebroderen: – Sudokumester blev til en dag jeg sad ved spisebordet, hvor min lillebror mente, at jeg ikke kunne løse den sværeste sudoku i hans sudokubog. Det kunne jeg heller ikke, og det endte med, at min storebror, storesøster og jeg sad og løste sudokuer. Af mangel på sammenligningsgrundlag for hvem der var bedst, tænkte vi at det ville være smart med en hjemmeside, hvor man kunne finde ud af det. På den baggrund lavede jeg Sudokumester.dk. Formålet med siden er, at folk der kan lide at løse sudokuer kan komme i kontakt med ligesindede og bare have det sjovt med at løse sudokuer.

Det er gratis at anvende de faciliteter, som hjemmesiden bidrager med, og når en brugerprofil er oprettet, har man pludselig adgang til at løse sudokuer af forskellig sværhedsgrad, at komme på ranglisten samt at deltage i debatforummet. Er du frisk på en ægte hjernevrider, bør du tjekke Stephans hjemmeside ud.

www.sudokumester.dk

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *