Enkel og gratis billedbehandling

Enkel og gratis billedbehandling

Når det kommer til behandling af dine digitale billeder kan det hurtigt komme til at koste en mindre formue, hvis du vil lidt videre end hvad de fleste gratis programmer kan tilbyde.
Normalt ville jeg anbefale Gimp, men selv om programmet er rigtig kompetent og spækket med funktioner, kan brugerfladen hurtigt overrumple den uerfarne bruger.
Derfor vil jeg i denne artikel slå et slag en andet program, nemlig det rigtig glimrende Paint.net der som navnet antyder er baseret på Microfts .Net teknologi.

Men den underliggende teknologi er jo temmelig ligegyldig for de fleste af os, så længe programmet fungerer og kan spytte nogle gode resultater ud, hvilket Paint.net bestemt kan.
Paint.net har en glimrende og enkel brugerflade, der minder en hel del om det kendte Photoshop, men selv uden den store erfaring, kan du hurtigt arbejde med dine digitale billeder og få nogle rigtig gode resultater.

Som i alle gode redigeringsprogrammer, kan du benytte dig af lag, hvilket er helt essentielt til det lidt mere krævende redigeringsarbejde, desuden kan du tilføje forskellige gradueringer og andet guf til dine billeder. Eksempelvis kan du få et farvebillede til at tone over i et sort/hvid billede, og det er blot en af de mange muligheder programmet byder på. Der er også et væld af filtre der hurtigt kan give dine billeder et helt specielt udseende.

Paint.net har et glimrende forum og du kommer ikke til at mangle guides, tutorials eller andre informationer om programmet, hvilket alt sammen gør at du hurtigt kan komme i dybde med programmet og få kørt nogle billeder igennem maskinen.
Programmet er absolut et af de bedste gratis programmer og med undtagelser af Gimp er det et af de eneste programmer der har så mange funktioner, men til gengæld er det pakket ind i en bedre brugerflade.
Programmet er faktisk så godt, at det undrer mig at Microsoft ikke har hyret udvikleren og inkluderet programmet i Windows. Så kan vi endelig komme af med det diskspild til paint.

www.getpaint.net

Related posts

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *