En ny dating klub

En ny dating klub

Dating sites er der masser af. Hvis du er på udkig efter dit livskærlighed er der dermed gode chancer for at finde den rette, hvis du altså bruger de rette dating sites. Der er gode sites imellem, og så er der mindre gode sites. Visse dating sites skilter med guld og grønne skove, men når det kommer til stykket er der ikke meget hold i virkeligheden. Et nyt dating koncept ser nu dagens lys. Bag ideen står Birgitte Johnsen, og hun har udtænkt en plan, der gør at single mennesker kan spotte hinanden i gadelivet. Det sker via diskrete kendetegn á la beklædningsdele, smykker og den slags. Hvis du er en del af Johnsens univers, modtager du en dims med posten, og det gør du altså sammen med alle de andre singler i universet (der i øvrigt hedder FindMigNu).

Og det er jo sådan set smart nok. Det betyder altså at medlemmerne eksempelvis modtager samme armbånd, og hvis de så spotter en armbåndsbærer i Føtex eller i bussen, så ved medlemmerne altså, at her kan der være bid. Hver tredje måned skiftes kendetegnet ud

Gennemsigtige priser?
– Hos os mødes man i hverdagssituationer uden på forhånd at have en forventning til hinanden. Det er ærlig dating så det batter, for man ved jo aldrig hvornår man støder ind i et andet medlem af findmignu.dk. Det kan godt være når man er lidt forsinket og har morgenhår eller står med trætte unger i det lokale supermarked, siger Birgitte Johnsen og understreger at man dermed ikke kan gemme sig bag falske profiler med falske fotos . Indtil videre  starter Johnsen sin datinghalløj op i København, Århus, Aalborg og Odense samt i trekantsområdet.
 
Man tegner medlemskab på hjemmesiden, men efter min mening fifles der lidt med priserne. De er ikke særligt gennemskuelige, og man skal lige lede et lille stykke tid, inden der dukker beløb op. I øjeblikket lanceres ideen til ”absolut særpris”, hvor resten af året koster 300 kroner. Men så får du også dimser med posten…

www.findmignu.dk

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *