Ringetoner koster ekstra

Ringetoner koster ekstra

Jeg tror at de fleste på et eller andet tidspunkt har hørt om hvor hårdt musikbranchen har det, og at det er alle de stygge computerbrugere og musikelskere der er skyld i det. Nogen vil sige at det ser ud til at nogen har haft behov for at nyt sæt diamantbesate tandbøjler eller har haft behov for at få en swimmingpool med olympiske dimensioner, og her kommer så ASCAP ind i billedet, andre mener at musikere tjener for lidt

American Society of Composers, Authors, and Publishers (ASCAP) havde på et tidspunkt fundet ud af at det ikke var nok med den automatiske betaling de fik fra teleselskaberne, hvis en kunde købte ringetoner. Denne betaling går til komponist og musiker.

Når kunden får tilsendt ringetoner er der mulighed for at høre dem mens den hentes. Det mener ASCAP er en offentlig optræden, og mener derfor at der skal betales ekstra for. Ligeledes ser det ud til at ASCAP mener at brugeren optræder offentlig, hver gang mobiltelefonen ringer, og da de ikke kan rende rundt og opkræve penge ved den enkelte bruger, hver gang mobiltelefonen ringer, vil de derfor have flere penge fra teleselskaberne, når der afspilles ringetoner.

Teleselskabet Verizon har nu bedt en dommer se på sagen og det ser ikke ud til at ASCAP har en god sag. I en meget forkortet version af hvad der er blevet sagt udtaler dommeren ,at fordi brugeren kan høre den ringetone, vedkommende er ved at downloade, kan det ikke defineres som en offentlig præstation, da det er en dataoverførsel.

Dommeren mener hellere ikke at kunder forventer nogen form for indtjening når mobiltelefonen ringer, og mener derfor at brugere af mobiltelefoner er fritaget for 17 USC § 110 (4).

Afgørelsen kan få afgørende betydning i en anden sag, hvor ASCAP og BMI har krævet, at der skal betales en ekstra afgift, for download af film, hvor der kan optræde forskellige former for musik, samt for download af musik, selv om der allerede er blevet betalt afgift. Det vil sige de forlanger betaling for musikken samt for at du får lov til at downloade den.

http://www.afterdawn.com/news/archive/19459.cfm

Mere om afgørelsen her:
http://www.afterdawn.com/news/archive/19938.cfm

Kommentar:
Det her indbyder til et citat fra en dansk film”Er i alle sammen tossede”. Efterhånden hidser man sig ikke engang op over den slags ideer, for det ser efterhånden ud til at musikbranchens værste fjende er dem selv. Det næste bliver vel at der bliver sat en tæller på folks musikanlæg, og hver gang cdspilleren går i gang, skal der betales afgifter. Vorherre bevares.

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *