Ekstra guf til Outlook

Ekstra guf til Outlook

Outlook er et af verdens mest udbredte mailprogrammer. Her får du lidt ekstra tips til programmet.

Microsoft Outlook er et fantastisk mailprogram. Jeg ved godt at der findes alternativer til dette mail-flagskib fra Microsoft, men da det er et program jeg selv anvender både på job og i det private, satte jeg mig for at finde velegnede ekstraprogrammer (add on’s) til Outlook. Jeg faldt over en interessant artikel på Personal Computer World, som jeg besluttede mig for at indvi læserne på Nettips i.

RSS feeds i Outlook 2007
For at læse nyhedsfeeds fra forskellige websites kræver det i visse situationer, at du installerer ekstra software på computeren. Hvis du har Outlook 2007, er det dog ikke nødvendigt, da Outlook 2007 har en RSS-læser indbygget. Hvis du allerede i forvejen abonnerer på feeds, er det nemt at importere disse feeds ind i Outlook. For at komme i gang med RSS, gør du følgende:
Klik Funktioner og derefter Konti. Klik på RSS-fanen on indtast adresserne på de feeds, som du ønsker at abonnere på. Hvis du ønsker at hente RSS-adresser som du har liggende i computeren, gøres dette under Filer og herefter Importer.

Se PDF nemt
PDF-filer er populære. Disse filer kan læses på alle computere, hvis de har en PDF-reader installeret. I Outlook under Windows Vista kan du anvende en ”Preview handler” fra FoxIT, som står bag den supergode PDF-læser, som hedder FoxIT Reader. Ved at hente og installere ”handleren” kan du aflæse PDF-filer direkte i Outlook. Smart.
http://www.pcwelt.de/downloads/office/office/74657

Back-up af vedhæftede filer
Den afgørende fil, der styrer Outlook, hedder pst. Pst-filen gemmer mails, aftaler, noter, vedhæftede filer og meget mere, og derfor vokser denne pst-fil ofte til meget stor størrelse. Med Outlook Attachment Sniffer får du mulighed for at tage en sikkerhedskopi af dine vedhæftede filer i diverse mails. Når det er gjort, kan du komprimere din pst-fil, så den ikke længere optager så megen plads på disken.

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *