Ekstra batteri til den bærbare

Ekstra batteri til den bærbare

Fra dag til dag er jeg på farten, og det er ofte med den bærbare computer i tasken. Ofte sker det, at man har siddet og arbejdet hjemme ved skivebordet, og så løber maskineriet tør for strøm. Her er det heldigvis nemt at finde strømadapter frem og koble noget strøm til computeren, og så drøner den derudad igen.

Problemet opstår, når man er færdig med at arbejde. Man lukker computeren, slår skærmen sammen og forlader den bærbare. Næste morgen snupper man computeren og pakker den ned i tasken – og glemmer naturligvis strømforsyningen eller adapteren om du vil.

Resultatet er at du står med håret i postkassen, når du står på jobbet og er godt i gang med at arbejde på et projekt på computeren. Langsomt tikker batteriet i bund, og snart bryder maskinen sammen på grund af manglende power. Hvad gør man så! Jo, man finder et ekstra batteri til den bærbare frem.

Jeg har længe haft et ekstra batteri til min smartphone. Nogen kalder sådan et ekstra batteri for en powerbank. Det fungerer på den måde at du finde en powerbank frem, og kobler din smartphone til via mini USB. Herefter lades din smartphone op – lige som var den koblet til en stikkontakt.

Powerbank til den bærbare computer

Sandberg har nu opfundet et lignende produkt til bærbare computere: en powerbank til din laptop. Sådan en fætter har en kapacitet på 20.000 mAh, hvilket skulle række til 6 timers driftstid på de fleste bærbare computere – alt efter hvor god stand batteriet er.

Den smarte powerbank fra Sandberg koster lige under 1.000 kroner, men du får en række forskellige adaptere med til den smarte gadget. Det betyder at den smarte powerbank fungerer til langt de fleste bærbare computere. Den kan naturligvis også bruges til opladning af tablets, smartphones og digitale kameraer.

– Vi er stolte over den nye Powerbank, som er den kraftigste vi har bragt på markedet hidtil. Der er kræset for teknologien, så strømmen leveres stabilt og hurtigt nok til at drive en laptop. Vi har også indbygget en kraftig 230V oplader i Powerbanken, så den kan sættes direkte i stikkontakten og lades op på en nat, selv om den har så stor kapacitet. Det er helt sikkert, at den nye Powerbank er blevet fast inventar i min laptoptaske, siger Martin Hollerup, administrerende direktør hos Sandberg A/S.

Personligt ved jeg ikke om jeg skal investere i den fikse powerbank. Dels er tusind kroner også en slags penge, og dels kunne jeg godt overveje at købe en ekstra adapter til min MacBook i stedet. Sådan en ekstra, uoriginal adapter koster omkring 250 kroner – altså en fjerdedel af prisen. Sandbergs powerbank vejer lidt over et halvt kg.

www.sandberg.it/product/Powerbank-20000-for-Laptop

Læs også:

2 Comments

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *