Efterlys dine stjålne ting

Efterlys dine stjålne ting

Indbrud og tyveri hører desværre til dagens standard i et ellers velfungerende dansk samfund. Vi kan ikke tage for givet at det vi har brugt penge på, forbliver i egne række. Folk, som har svært ved at skelne imellem dit og mit, optræder på slap line, og denne kedelige type stjæler med arme og ben, typisk for at sælge videre til hælere og andet godtfolk. En ny dansk hjemmeside forsøger at gøre noget ved de varme varer. Nu bliver det nemlig muligt at efterlyse sine stjålne effekter på MoreEyes.com. Det betyder at du fremover kan forsøge at efterlyse din stjålne cykel på hjemmesiden, i stedet for at bruge eftermiddage på at kigge i lokalområdet. Ideen med hjemmesiden er at vi hjælper hinanden.

Det koster dog et gebyr for at efterlyse effekter på sitet. 24 kroner pr styk, og desuden skal man udlove minimum 250 kroner i dusør til den heldige detektiv, der spotter de stjålne varer. MoreEyes har udviklet en app til smartphones , og via denne app kan man altså holde sig opdateret på om folk har efterlyst en cykel, som man tilfældigt er faldet over. Hvis cyklen viser sig at være efterlyst, kan finderen via et klik fortælle ejeren, at cyklen er fundet.

– På sigt håber vi, at hjemmesiden bliver så omfattede at den kan fungere som et opslagsværk, så borgerne undgår at gøre sig til hælere, når de handler brugte varer, udtaler Christian Høgh Christiansen fra MoreEyes.

www.moreeyes.com

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *