E-handel på telefonen

E-handel på telefonen

At handle på nettet er næsten blevet en hverdagsagtig og allemands aktion. Mange voksne har efterhånden hevet deres Visa Dankort op ad lommen og købt varer på nettet, og heldigvis ser det ud som om at denne udvikling fortsætter til glæde for os forbrugere. Vareudvalget er større, man er ikke fastlåst af butikkernes åbningstider og man kan sammenligne priser på tværs af geografiske breddegrader. Konkurrencen er en alvorlig ting for detailhandlen, så samlet set må e-handel være en fordel for de fleste. Hidtil har det været mest almindeligt at foretage online køb på en computer, men fremtidens handlende vil formentlig tage deres smartphone i brug, når der skal bestilles varer på internettet.

En undersøgelse fra Dansk E-handelsanalyse fortæller, at vi stadig er en del, som har nethandel via mobilos til gode, og det er der mange forklaringer på. Personligt afventer jeg dette spændende islæt i min karriere som netforbruger, idet jeg stadig finder det noget besværligt at manøvrere rundt på den lille skærm på min LG Optimus 2X. Ærligt talt synes jeg ikke at den klejne skærm gør det nemt at navigere rundt og indtaste navne, adresser, kortnumre, datoer og hvad der ellers skal serveres af tekniske data, inden varen lander hjemme på matriklen.

Undersøgelsen fortæller nogenlunde det samme. De fleste mener det er lettere på en pc, mens overraskende mange mener, at deres mobilabonnement ikke giver adgang til handel via mobilos. Andre argumenter går på, at man ikke ved hvordan man gør eller at sikkerheden ikke er god nok, hvis man handler via sin smartphone. De tjenester der er særdeles populære via mobiltelefonen er DSB, Temlmore og Cdon. Desuden fortæller undersøgelsen også, at folket vælger e-handel fordi det er nemt med hensyn til åbningstider, billigere, nemt, levering til døren, tidsbesparende og  så er udvalget logisk større end i de fysiske butikker.

www.ehandelsanalyse.dk

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *