Dvd til netbook’en

Dvd til netbook’en

De er små, særdeles smarte og vanvittigt populære, men der mangler lidt. Sådan er situationen, når det handler om de fikse bærbare pc’er med skærme på ti tommer eller deromkring. Ifølge Gartner bliver der solgt over 42 millioner netbooks i 2010 mod 28 millioner her i 2009. Det vidner om, at folk sagtens kan vænne sig til halvsmå skærme, når blot maskinen er nem at have med sig rundt på farten. Vægten for sådan en computer ligger på lige omkring et kg, og det er slet ikke besværligt at transportere rundt med sådan en bærbar computer i skoletaske eller rygsæk. Faktisk er det supergenialt at have en bærbar pc ved hånden, uden at man behøver at slæbe det halve Rom med sig. Der er dog ofte en lille ulempe ved disse netbooks: de er produceret uden cd- eller dvd-drev. Pladsen er simpelt hen for trang. Det er der heldigvis råd for.

Henter strøm fra den bærbare
Firmaet Transcend lancerer nemlig en bærbar cd- og dvd-brænder, som er udviklet specielt til netbooks. Brænderen hedder Portable DVD Writer, og den er både slank, pæn at se på samt let at tage med sig rundt, idet brænderen får strøm fra netbook’en via det medfølgende USB-kabel. Man behøver med andre ord ikke at bekymre sig om at finde stikkontakter for at få strøm til brænder-drevet. Med drevet følger software, der gør det nemt at brænde både data, musik og film, og så kan drevet naturligvis også bruges, hvis man har behov for at installere software på netbook’en. Det kunne eksempelvis være et nyt styresystem á la Windows 7 eller anden software, som udelukkende fås på cd eller dvd.

Forventet pris på Portable DVD Writer ligger på cirka 525 kroner, uanset om man vælger den hvide eller den sorte model.

www.transcendusa.com

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *