Download Linux i et snuptag

Download Linux i et snuptag

Er du ved at være parat til at downloade Linux, eller har du været det længe? Så kender du sikkert til det store stykke arbejde, der ligger i at finde den rette udgave og herefter at finde den rigtige version til din computer. Faktisk kan det koste nogle timers arbejde at finde lige netop det, der tænder én mest muligt. Get Linux er navnet på et bitte program, der hjælper dig med download af Linux. Det kan nemlig godt drille en smule, især hvis man aldrig har prøvet det før. Med Get Linux får du hurtig hjælp til denne opgave.

Get Linux er udviklet til Windows, og i programmet får du serveret en ordentlig bunke links til over 100 forskellige Linux distroer, der findes på markedet. Get Linux er et portabelt program, hvilket betyder at du kan have det liggende på en USB nøgle. Derved er det nemt at hente Linux distroer fra hvilken som helst pc, hvis blot nøglen sidder i og maskineriet er koblet til internettet. Get Linux præsenterer en lang række distroer, og hvis du er på udkig efter en speciel udgave, kan du bruge søgefunktionen.

Hver enkelt Linux distro er forsynet med navn, tilgængelige versioner, størrelse samt land. Desuden følger en beskrivelse af de pågældende distroer med i købet. Dertil skal lægges screenshots af distroerne samt links til både 32 og 64 bit versioner. Et sølle klik på en Download-knap, og så er processen i gang. Så i bedste Windows-stil bliver det i familien – indtil du naturligvis installerer den Linux du downloader. Get Linux kræver Microsoft .Net Framework 3.5.

http://getlinux.sourceforge.net/

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *