Download gratis skakspil

Download gratis skakspil

Skakmat! Så ilde kan det gå, hvis man ikke tænker sig om foran det kvadratiske skakbræt. Et uovervejet skaktræk kan få katastrofale følger, og en god position kan hurtigt skifte til en kedelig affære. Vi har før anmeldt det sublime skakspil Chessmaster her på Nettips, men denne gang har vi fundet et skakspil, der ganske vist ikke er lige så sublimt som Chessmaster. Til gengæld er det gratis.

Spillet hedder Nagaskaki, og det kan anvendes til Windows NT, 2000, 9x og XP. Installationsfilen fylder blot 1.29 MB, så den er relativt hurtigt hentet ned. Når spillet er installeret, har du adgang til et udmærket skakspil, som indeholder de basale ting, der gør dig kampdygtig imod din pc. Der er indbygget hash-table (!) i spillet, hvilket betyder at du kan gøre computeren stærkere eller svagere – så den matcher din styrke ved brikkerne.

Du kan desuden downloade pgn-filer fra www.pgnmentor.com/files.html. Når disse er hentet, kan du færdigspille skakspil, som andre har påbegyndt for dig. Du kan således sætte dig i Kasparovs stol, hvis det er det du har lyst til. Hans spil mod IBM-computeren Deep Blue fra 1996 ligger og venter på dig. Godt træk!

www.mayothi.com/nagaskaki.html

Et godt tilbud: abonner på vores gratis nyhedsbrev!

* Din mailadresse:

Email marketing by MailPlatform.dk

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *