Digital foto-nostalgi

Digital foto-nostalgi

En læser har bedt os om kort at ridse historien bag det digitale kamera op. Vi søgte hjælp hos Nordens største fotomagasin, Digital Foto. I magasinets nummer 14 fra 2005 gennemgår de udviklingen inden for kameraets historie.

I 1986 kom det første digitalkamera i butikkerne. Det var et Canon RC-710 med en opløsning på 0,18 millioner pixels. Prisen var ifølge magasinet den samme som et mindre rækkehus. Kodak opfinder samme år verdens første billedsensor med megapixelopløsning, så kameraet kunne fotografere på op til 1,4 millioner pixels. I 1995 begyndte flere aviser at indkøbe digitale kameraer, så fotograferne kunne knipse løs kort tid før avisens deadline. Opløsningen var på 1,4 millioner pixels og prisen lå på over 100.000 kroner – uden tilbehør.

I 1999 tager Nikon fusen på alt og alle med et kamera, der leverer en opløsning på 2,7 millioner pixels, og dét til en pris på under 50.000 kroner. Nu var pressefotograferne tændt. Året efter lancerede Canon et kamera med en opløsning på 3,1 millioner pixels. Pris: blot 35.000 kroner. I 2003 kom verdens første digitale spejlreflekskamera til under 10.000 kroner på gaden. Det var Canons EOS 300D. Samme år tilbød HP et kamera med 3,1 millioner pixels og tre gange optisk zoom til under 2000 kroner.

Kilde: www.magasinet-digitalfoto.dk

Læs mere om kameraets historie: www.digicamhistory.com

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *