Digital billedramme fra Philips

Digital billedramme fra Philips

Den digitale billedramme er ikke nogen ny opfindelse. Med sådan en ramme stående i eksempelvis reolen eller vindueskarmen, har man det digitale fotoalbum stående fremme døgnet rundt. Philips har netop sendt deres nyeste bud på en moderne billedramme på markedet. Den hedder SPH8008, og selv om modelnummeret ikke just oser af spændende fotooplevelser, er der plads til lidt af hvert i rammen.

1000 billeder er der plads til, og som en smart delikatesse, er det muligt at overføre billeder til rammen fra mobiltelefoner med Bluetooth. Strømmen i billedrammen skaffes via det genopladelige batteri, og ud over billeder magter rammen også musik og videoklip. Den har en vejledende udsalgspris på omkring 1.800 kroner. En anelse pebret i prisen, idet man sagtens kan få en netbook til samme penge. Men Philips SPH8008 kan meget vel blive en gadget, som kommer til at pryde de digitale hjem.

www.philips.dk

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *