Det vigtige s i Https

Det vigtige s i Https

Facebook sørgede atter en gang for at blusse op i rampelyset, da det kom frem at sitets sikkerhedsindstillinger ikke var så sikre, som man troede. Faktisk gik der ikke lang tid, før eksperter straks tilrådede alle Facebookbrugere at logge ind på adressen https://www.facebook.com – altså en webadresse med et vigtigt s som det femte bogstav i hjemmesidens URL. S’et står for Secure, altså et udtryk for en sikker forbindelse. Samme s bruges også eksempelvis på webshops og mange andre log in tjenester, hvor man angiver brugernavn og adgangskode for at logge ind til en given service.

Lige siden Ruder Knægt var konge har det nemlig været muligt at aflure hvad andre mennesker foretager sig ved deres computere. Et lille, simpelt program smuglet ind på offerets pc er såmænd nok til at vedkommende ikke har nogen ting og sager i fred længere. Alt kan aflures. Netop derfor er det vigtigt, at man anvender https, hvis det er muligt, da indtastningen hermed foregår i pæn, krypteret sikkerhed. Og det er jo ikke specielt svært at tilføje s’et i adresselinjen. Eneste ulempe jeg har opdaget ved denne detalje, er at vennernes videoklip (Youtube) forsvinder fra Facebook, hvis du klikker på sådan et videoklip.

Det skulle blive nemt at anvende den sikre version af Facebook. I skrivende stund er det endnu ikke muligt, men snart vil det være muligt at ændre på dine kontoindstillinger. Sådan gør du:

  1. Log ind på Facebook som du plejer
  2. Klik på Konto og vælg Kontoindstillinger
  3. På listen vælger du Kontosikkerhed  (tredjenederst)
  4. Her kan du formentlig snart vælge en https løsning
  5. Desuden kan du vælge at modtage en mail, hvis en “ny” eller “anderledes” indlogning foretages på din facebook

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *