Det bedste password er…

Det bedste password er…

Hvor mange gange har du brug for et password, når du lever en dags tilværelse på internettet? Måske logger du ind i vort forum? Måske tjekker du mail hos Gmail? Skal saldoen tjekkes efter i netbanken? Er der nyt på firmaets intranet? Jo, vi anvender passwords i stride strømme, og eksperter anbefaler at man ikke anvender samme password til de forskellige websites. Skulle du blive taget med bukserne nede og tabe password’et til en skummel fætter, risikerer du jo at han også logger ind på alle dine andre private områder på nettet. Det handler om at finde det gode password for hver enkelt tjeneste.

Dette password skal samtidig være sikkert. Nettips har tidligere givet gratis tips til passwords men nu fastslår en ekspert, at det bedste password vil være en sætning. Det læste jeg i en artikel på CNN (link nederst), og så må det jo passe… Eksperten hedder Graham Cluely og er ansat i sikkerhedsfirmaet Sophos. Han fastslår at mange hackere, der stjæler vores passwords, i mange situationer og tilfælde bruger elektroniske ordbøger til at opsnappe vores passwords. Derfor gælder det om IKKE at anvende et regulært ord fra ordbogen til brug som password.

Og her er så et par eksempler
I stedet anbefaler han at vi anvender små sætninger, som med lidt snilde forkortes med bogstaver, tegn og tal. Han giver følgende eksempel:
F&WL2HH&E4D
som er en forkortelse for
Fred And Wilma Like To Have Ham And Eggs For Dinner. Wow. Smart, hvis man altså kan huske det.

I så fald kan jeg oplyse at jeg plejer at give mine kursister følgende eksempel:
2Lp1baOB
som er en forkortelse for
2 lys på et bord af Otto Brandeburg

Der findes gratis tjenester på nettet, der hjælper dig med at huske alle dine passwords, men vælg disse med omtanke, idet de også lever en farlig tilværelse i forhold til snuskede hackere. Senest blev LastPass udsat for et regulært angreb, der bragte brugernes passwords alvorligt i fare. Personligt anvender jeg programmet Roboform med stor fornøjelse.

Det bedste password er en sætning, CNN

Related posts

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *