Derfor skal du vælge Windows

Derfor skal du vælge Windows

Denne artikel tømres sammen på en Windows pc. Sådan en pc med Windows 7 i en 64 bit version. Og den pc er jeg glad for. Windows har altid været min tro følgesvend, og selv om jeg har haft få afstikkere til Linux-distroer og selv om jeg i en ultrakort periode bladrede en Mac igennem, så er Windows mit foretrukne styresystem. Det er ingen hemmelighed at der er kæmpet mange krige i diverse debatforummer, hvor “Windåser” hakker på “Macintosser”, som nedgør “Linuxiner”. Og omvendt. Og i tilfældig rækkefølge. Og de bliver sjældent enige. I al fald ikke om hvilket styresystem, der er bedst. Og nu er Microsoft for alvor på banen med slagfærdige argumenter: derfor skal du vælge Windows.

Det gør Microsoft med en sektion på deres hjemmeside, hvor den ikke får for lidt. Det ene argument efter det andet lovpriser Windows, og Microsoft forsøger at skitsere de mange fordele, der er ved at vælge Windows frem for Mac. De lister en række kategorier op på hjemmesiden, og dem får du så her med mine selvopfundne oversættelser i parenteser:

  • Fun (skæg og ballade)
  • Simplicity (enkelt og nemt)
  • Working hard (seriøsitet)
  • Sharing (deling)
  • Compability (kompatibel)
  • Choice (dit valg)

Kort fortalt fortæller Microsoft altså, at du skal vælge Windows, fordi styresystemet er glimrende til spil og andre fritidsfornøjelser. Windows er desuden nemt og ligetil, men det kan også bruges til mange seriøse og “tunge” ting. Desuden er det optimalt, hvis man ønsker at agere eller dele sager med andre mennesker. Windows er desuden kompatibelt, hvilket groft oversat betyder, at Windows magter det meste software, der er på markedet. Endelig er valget dit, og selv om du er kræsen eller stille store krav, så skal Windows nok gøre dig glad. Men tjek lige websitet og vend så tilbage til Nettips med dine tanker.

www.microsoft.com/windows/windows-7/compare/pc-vs-mac.aspx

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *