Derfor afbryder du dit online køb

Derfor afbryder du dit online køb

Det sker at der skal handles varer på internettet. Vi googler løs, vi læser anmeldelser og vi sammenligner priser. Pludselig er du midt i en webshop, og du er godt i gang med at hælde varer i den virtuelle indkøbskurv. Pludselig bliver du usikker og forlader webshoppen.

Og hvorfor gør du så det? En undersøgelse foretaget af DIBS Payment Services, en del af Nets, fortæller hvorfor vi somme tider forlader webshoppen, inden vi foretager den afsluttende handling: at svinge kreditkortets cifre igennem luften.

Usikkerhed omkring betingelserne

De fleste forlader webshoppen, fordi de er usikre omkring betingelserne. Og det forstår man jo godt. Det er virkelig nederen at handle en vare på nettet og efterfølgende finde ud af, at man er på den med hensyn til eksempelvis returret eller bytteret.

Mange forlader også webshoppen, fordi de mangler ordentlige informationer om produkterne eller om den service, som man ikke umiddelbart kan se, når man ”går ind” i en webshop. Personligt bliver jeg ofte træt, når jeg ikke tydeligt kan se priser for fragt.

Tekniske problemer på websitet er en totalt no-go, og jeg ville også betænke mig på at gennemføre et køb med mit kreditkort, hvis jeg fornemmer tekniske vanskeligheder. Hvad nu hvis skidtet bryder sammen idet jeg klikker på ”Gennemfør betaling”?

Tillid, betaling og kreditkort

Manglende tillid til webshoppen er også forståeligt problem. I min optik er det indlysende at man forlader et website, hvis man ikke har tillid til produkter, service, levering og lignende.

Betalingsprocessen er også ret vigtig, og hvis den fejler, siger det næsten sig selv, at man hurtigt er væk fra de jagtmarker. Det samme er gældende, hvis det er bøvlet og besværligt at indtaste personlige informationer i shoppen.

Det er ligeledes ret nederen hvis man godt opløftet af købet finder ud af at de ikke tager imod det kreditkort, som man agter at betale med. Her sidder man med et Mastercard og kan næsten se varerne for sig i indkørslen, og så tager webshoppen kun imod Visa, Dankort og Paypal. Øv altså …

Undersøgelsen blev foretaget blandt 2.000 respondenter, og resultatet bør straks sende signalerne videre til ejerne af webshops. Test nu jeres shops grundigt igennem, for hvis jeres shop lider af nogle af ovenstående skavanker, risikerer I – med rette – at miste op til mange salg. Netop fordi vi ikke ønsker at handle i en butik, hvor noget ikke er som det bør være.

Læs mere på www.dibs.dk

Læs også

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *