Den farligste kvinde på nettet

Den farligste kvinde på nettet

Jessica Biel, amerikansk skuespiller, er udpeget som den farligste kvinde på internettet. Ikke fordi at den attraktive skuespiller optræder med hårdtslående våben eller fordi hun jagter sagesløse netsurfere på deres færden rundt internettet. Næh, Jessica Biel er et af de våben, som svindlere og ondsindede folk anvender, når de ønsker at narre og drille intetanende surfere. Det er netop den kendsgerning, der træder i kraft, når folk søger efter frøken Biel i søgemaskinerne.

Adskillige links dukker op med Biel i søgelyset, men desværre indeholder mange af disse hjemmesider beskidte koder, hvilket i yderste konsekvens medfører virus og andet snavs på harddisken. Det er almindeligt brugt at svindlere lokker folk til at installere et “uskadeligt” program for at få fingrene i labre pauseskærme, fornøjelige ringetoner eller farverige fotos af celebriteter. Nettets andenfarligste kvinde er sangeren Beyoncé, mens skuespilleren Jennifer Aniston indtager tredjepladsen.

For at mindske risikoen for at blive ramt af snavs under din netfærden, er det en god ide at beskytte computeren med antivirus og antispywareprogrammer. Det er ligeledes en god ide at installere små vagthunde i din browser. Her anbefaler jeg WOT eller SiteAdvisor.

www.mywot.com og www.siteadvisor.com

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *