Dele internet med naboen

Dele internet med naboen

Dagens internet flagrer løs rundt omkring os. Den ene trådløse internetforbindelse bliver oprettet efter den anden, og mange danske husstande vælger at oprette trådløse forbindelser i stedet for at forbinde computerne via kabler. Det er da også usædvanligt smart at man ikke er bundet til irriterende kabler og faste arbejdsstationer i hjemmet. Trådløs internetforbindelse er en dejlig frihed, og så kan den jo også bruges til iPads og smartphones. Spørgsmålet er så om det virkelig er nødvendigt at alle huse på vejen opretter disse trådløse netforbindelser? Kan man ikke bare aftale med naboen at han kan hive nettet hjem via din forbindelse, og så kan I dele i porten? Hmmm, nej, det kan I nok ikke.

De fleste internetudbydere har nemlig en regel, der siger at det ikke er tilladt at dele internetforbindelsen med andre uden for husstanden. Det er ulovligt, og man risikerer at udbyderen cutter forbindelsen, hvis man ikke følger reglementet. Men hvis man nu alligevel deler med naboen, er der så ikke ting man skal være opmærksom på? Er der ikke visse risici ved at dele forbindelsen med andre?

Først og fremmest råder jeg folk til at kryptere deres trådløse internetforbindelse. Hvis den står pivåben, risikerer man nemlig at udefrakommende onde personer udnytter forbindelsen og bruger den til at hente ulovlige filer ned til deres computer. Hvis det opdages, at forbindelsen anvendes i ulovligt øjemed, er det din dør politiet banker på. Den ulovlige aktivitet stammer nemlig fra din IP-adresse. Og hermed er jeg klar til næste argument: hvor godt kender du din nabo? Hvis I deler forbindelsen, er du da klar over hvad han anvender den til? Terrorplaner? Børneporno? Ulovlig fildeling? Og hvad med naboens børn? Er de på WoW konstant, så det meste af båndbredden går til spil og den slags?

Deler du internetforbindelsen med andre?

Læs også:

3 Comments

  1. Affi

    Jep, hvis min nabo mister sin netforbindelse, så er han altid velkommen til at logge på mit trådløse. Vi er gode venner og har kendt hinanden længe før, vi blev naboer. Ellers bruger jeg som ovennævnte, Martin D. kabel. Det trådløse tændes først, når det evt skal bruges.

    Reply
  2. AVH

    Ja – på en måde.
    Vi har hver en forbindelse til dagligt brug hos hver sin udbyder- men hinandens koder i tilfælde af svigt – det er rart.

    Reply

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *