Dejlig taske til den bærbare

Dejlig taske til den bærbare

Her i huset har vi efterhånden fået samlet nogle bærbare computere sammen. Vi har hver især en bærbar computer, og når man anskaffer sig sådan nogle banditter, er det essentielt at man også anskaffer sig nogle ordentlige computertasker.

Vi kommer jo ikke udenom, at det kræver ordentlige computertasker, når de bærbare computere skal transporteres fra sted til sted. Tidligere har vi på Nettips omtalt computertasker fra producenten Umates, som vel godt kan kalde sig specialister på det felt. Og jeg synes faktisk at Umates gør et godt stykke arbejde. De computertasker, som jeg har haft mellem hænderne fra Umates, har altid været i god og stærk kvalitet, og jeg anser Umates for at tænke tingene grundigt igennem.

Jeg har eksempelvis en rejsetaske med et ophæng, som sikrer at hvis tasken skulle få en hårdhændet behandling, vil et patentsikret system sikre, at maskineriet ligger godt og trygt. Men Umates producerer også andre former for computertasker. En af de nyeste hedder Umates Handle Sleeve XL, som egentlig ikke er nogen reel taske, men mere et sleeve til computeren. Og så alligevel ikke. For det er jo en slags taske, idet sleevet har et sæt håndtag, så du rent faktisk kan bære computeren ved hjælp af disse håndtag.

Jeg har længe haft et decideret sleeve til min MacBook, og det er bestemt en god investering. Hvis vi ikke beskytter de bærbare, bliver de ridset og udsat for støv og møg under transport, så jeg kan kun anbefale, at man investerer en skilling i sådanne computertasker. Dér hvor Umates Handle Sleeve XL er smart og praktisk, er at man ud over at kunne bære computeren via håndtagene også har et par praktiske rum til eksempelvis strømforsyning og høretelefoner og måske en forældet kalender af papir…

Materialet er neopren, det er stærkt og vandafvisende, og det beskytter altså din bærbare computer på fin vis. Til en pris på under 200 kroner anser jeg sådan et bæresleeve for at være en meget god investering. Størrelsesmæssigt passer Umates Handle Sleeve XL til computere med skærme fra 13 til 16 tommer.

Se denne praktiske taske hos Umates

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *