De dovne skolelærere

De dovne skolelærere

KL og de danske skolelærere er røget i kløerne på hinanden. Det handler om lærerne og deres arbejdsbetingelser. KL mener at det er på tide at der ruskes op i den danske lærerstand, og at deres måde at arbejde på ændres markant. Det er især lærernes arbejdstid og måde at forvalte denne tid på, der er en torn i øjet på KL. Samtidig ønsker regeringen en stor reform af den danske folkeskole, så det hele falder jo pænt belejligt for KL og regeringen.

Jeg er uddannet lærer fra seminariet i Skårup, og jeg arbejdede som lærer til 1999. I dag underviser jeg voksne i et kursuscenter, så umiddelbart rammes jeg muligvis ikke helt på samme måde, som de lærere, der underviser børn og unge i Danmark. Det får mig alligevel til at knytte følgende kommentarer til debatten.

Forberedelsen
Ifølge KL og regeringen er det på tide at de danske lærere får mindre tid til forberedelse. I stedet skal de opholde sig mere tid sammen med børn og unge. Det betyder altså at lærerne fysisk skal tilbringe mere tid sammen med børn og unge, og når de skal bruge mere tid ét sted, må det nødvendigvis betyde at de skal bruge mindre tid et andet… Det er et faktum, og mere kan man vel næppe knytte til emnet. Det skulle da lige være, at lærere i de små klasser måske skal have mindre tid til forberedelse end lærerne i de ældste klasser. Eller at idrætslærerne får mindre forberedelsestid end matematiklærerne. Eller at de erfarne lærere får mindre forberedelsestid end de nyuddannede. Er det den model man ønsker?

Arbejdstiden
Lærerne skal bruge mere tid på skolen. Sammen med eleverne. Sammen med kollegerne. Sammen med ledelsen. Det er jo meget sympatisk. Nogen foreslår at lærerne skal opholde sig på skolematriklen hver dag til klokken 15.30. Så har lærerne nemlig en arbejdstid som resten af samfundet, og så kan vi finde ud af det, ikke sandt.

I mange år har jeg været arg modstander af forslaget, for sådan arbejder de færreste lærere. Vi er ikke fabriksarbejdere ved et samlebånd. Vores job fordrer en løbende udvikling og forberedelse, og jeg erindrer stadig mine forberedelser, der foregik på stort set alle tidspunkter af døgnet. En avisartikel, en nyhedsudsendelse, et emne i en biograffilm. Hele tiden spejder man efter relevante emner, som kan bruges i undervisningen. Ved at indføre et obligatorisk mødetidspunkt fra 8 – 15.30 vil skolelærerne omsider kunne holde fri efter endt arbejdstid og i weekender. Sat på spidsen synes jeg at de danske lærere skal sige ja til heldagsskolen, dog mod at de understreger at de ikke arbejder efter klokken 15.30. På nogen som helst måde!

Forberedelsen
Det betyder at de må forberede sig i arbejdstiden fra 8 – 15.30. Konkret betyder det at hvis læreren skal undervise fra 8 – 14 (pauser fratrukket), vil der dagligt være halvanden time til forberedelse med henblik på næste dags undervisning. Halvanden time til didaktiske og metodiske overvejelser. Hvordan gribes undervisningen an, hvilke bøger, materialer, kopier og individuelt tilpassede læringsformer skal inddrages, og hvorfor skal det gøres på lige netop den måde! Men hov! De halvanden timer skal også bruges til andet. Elevopgaverne Eleverne skal nemlig løbende aflevere opgaver i forskellige fag. En dansk stil, en tysk sætningsopgave, en matematikaflevering. Eleverne skal løbende vise, at de magter skriftlige opgaver, og jeg går ud fra at sådanne opgaver stadig i fremtiden skal rettes og kommenteres af lærerne? Hvornår er det at lærerne skal få tid til rettearbejdet? Gør du dig nogen tanker om, hvor lang tid det tager at rette en dansk stil, skrevet af en elev i 8. klasse? Eller et matematiksæt fra en elev i 10. klasse? Eller en projektopgave fra en elev i 6. klasse? Tager det 10 minutter pr styk? 15 minutter? Og hvor mange opgaver modtager læreren ad gangen? Fra 20 elever? 25 elever? Prøv selv at gange tidsforbruget op!

Og hvor skal opgaverne rettes? På et pædagogisk bibliotek på skolen? Eller på lærerværelset? Enhver der har besøgt et lærerværelse ved hvilken uro, der er sådan et sted. Kaffekopper, hyggesnak og latter i krogene. Det er heldigvis den stemning der oftest er sådan et sted, men at bruge lærerværelset til at rette opgaver i? Nul, det er ikke optimalt. Et specielt indrettet lokale til denne arbejdsopgave er strengt påkrævet, og lokalet skal opfattes som en stillekupé, hvor man kan fordybe sig uden at blive forstyrret. Hvor mange lærere på en gennemsnitsskole får mon brug for sådan et lokale? Hvor stort skal lokalet være for at opfylde behovet?

Undervisningen
Har du prøvet at stå over for en skoleklasse? Uanset om det er små eller store elever er der brug for overskud! De små kravler op ad lårene på dig og vil gerne snakke om deres kæledyr, og de synes at det er hyggeligt at have dig for sig selv. Somme tider skal man snakke om alvorlige emner som død og skilsmisse, og det kræver overblik. Det er lidt anderledes med de større elever. Her skal der an anden form for pædagogik til. Somme tider skal man som underviser mande sig gevaldigt op for at virke motiverende og engageret, så det smitter i lokalet. Husker du hvordan din egen skolegang var? Misunder du skolelæreren, som dagligt må kæmpe for ro og aktivitet i timerne?

Inklusionen
I dag skal lærerne også tackle specialelevers behov. Inklusionen er en del af lærernes dagligdag. Det betyder for eksempel at bevægelseshæmmede elever skal hjælpes ved hvert frikvarter, når de skal ud og have frisk luft. Den opgave kan lærerne naturligvis sagtens klare, men bemærk at lærerne også er mennesker, som trænger til en pause en gang imellem. Ud over inklusionen forventes det at lærerne kan undervise differentieret. Det betyder på dansk at lærerne skal undervise hver enkelt elev på individuelt niveau. Den dygtige elev skal udfordres, mens eleven med indlæringsvanskeligheder skal hjælpes på helt anden vis.

Møderne
En del af hverdagslivet som lærer inkluderer en nøje tilrettelagt kalender (på dansk: time manager). Utallige møder skal sættes i skema: teamsamarbejde, løbende evalueringer af elever og klasser, trepartssamtaler med forældre og pædagogiske rådsmøder er blot et lille udpluk af de møder, som lærerne deltager i. Disse møder afholdes i mange tilfælde efter klokken 15.30, idet forældre er optaget af deres job. Har man job, er det ikke umiddelbart muligt at møde op på skolen i dagtimerne. Jeg er spændt på hvilken betydning heldagsskolen får for afvikling af forældremøder og samtaler. Lærerne forlader jo skolen klokken 15.30.

En løsning kan være, at man inddrager de ”ferier”, som lærerne ofte må høre for. Lad os slå fast med syvtommersøm, at lærerne ikke har mere ferie end andre danske borgere. Det er og forbliver åbenbart en udbredt misforståelse, at skolelærerne har mere ferie end andre i dette land. Fordelen ved heldagsskolen kan blive, at lærerne i højere grad bruger disse ”ferier” til at mødes med hinanden og med forældre. Disse ”ferier” kan også bruges til opgaverettelser og langtidsplanlægning, men jeg forudser vanskeligheder i at bruge ”ferierne” til daglig forberedelse. Det nytter ikke at bruge ”påskefridage” til at planlægge et dansk-forløb i efteråret. Aktualitet er og bliver et nøglebegreb i god undervisning.

Stressen
Ovenfor er skitseret nogle af de forhold, som danske skolelærere skal til at forberede sig på. Nogen vil se på eksemplerne med rædsel, mens andre ser fordele ved det nye system. Og så er den store gruppe af lærere, som nægter at gå på kompromis med deres faglighed. En ansvarsbevidst samfundsfagslærer vil på den ene side set gerne følge de nye arbejdstidsregler, men det betyder en forringelse i hans undervisning. Dette vil uden tvivl medføre, at læreren vil bruge en del af sin fritid på at forberede den gode undervisning. Det betyder at han – ud over at være på skolen til klokken 15.30 – vil forberede de næste lektioner, og denne forberedelse vil altså ske i fritiden, idet arbejdstiden ikke rækker til opgaven. Jeg vil næsten lægge hovedet på blokken for at den kommende æra i dansk skoleliv vil medføre et øget antal lærere ramt af stress. Stress opstår oftest, når folk ikke føler at tiden er tilstrækkelig til at løse arbejdsopgaver. Denne stress kan blive det største problem for den danske skole.

Og hvad med eleverne
I debatten fornemmer jeg også at mange har glemt eleverne. Hvordan kommer deres hverdag til at se ud, når den nye heldagsskole træder i kraft? De små elever skal være på skolen til klokken 14, de største elever skal opholde sig på skolen til klokken er 15.30. Hvordan forestiller danske forældre sig, at børnenes nye status vil influere på dagligdagen i familien? Hvordan skal de små deltage på musikalsk grundkursus i den lokale musikskole? Er det slut for morfar at hente de små for at skabe små hyggedage, mens mor og far passer deres job? Skal børnene ile direkte fra skolegården over i sportsklubben, hvor badminton, håndbold og fodbold venter? Og skal de største elever kvitte deres fritidsjob?

Inden for skoletiden bliver en række forhold ændret markant. Eleverne vil opleve dårligt forberedte lærere, hvis tolerance må formodes at blive temmelig reduceret. Eleverne vil opleve at deres afleveringsopgaver bliver behandlet, når der er tid til det, og eleverne vil risikere at blive ”gidsler” mellem lærere og forældre, når der skal indgås aftaler.

Og kan skolens område overhovedet holde til den øgede færdsel på matriklen? Hvor meget plads bliver der til armbevægelser på skolens bibliotek efter klokken 14? Og er det slut med at finde tid i løbet af dagen, hvor elever kan kravle ind i sig selv og finde roen? Og hvad med toiletforholdene? Husker læserne af denne artikel toiletforholdene fra da I selv gik i skole? Tror I at det bliver mere lækkert, når skolen har elever gående til klokken 15.30?

Til dagligt underviser jeg voksne. Det sker ofte i AMU-regi, hvor kurserne afvikles fra klokken 8 – 15.24. Gentagne gange kommer det frem under evalueringerne, at dagene er for lange. De sidste lektioner er spild af tid, idet al indlæring efter 6-7 lektioner er nær lig nul. Den menneskelige hjerne kan klare mangt og meget, men at tro at eleverne bliver klogere og dygtigere, fordi de skal opholde sig på skolen til klokken 15.30 er naivt og tossedumt. Det får vi ikke dygtigere børn af. Mon ikke vi i højere grad vil opleve børn og unge, der på godt gammeldags dansk vil pjække og skulke?

De kommende lærere
Og så er der jo fremtiden. Tegner den lys? Hvis lærerjobbet i så mange år har været så attraktivt, hvorfor er der så ikke flere danskere, som har taget den 4 årige læreruddannelse? Bliver det endnu mere attraktivt at blive lærer i fremtidens heldagsskole? Vil seminarier opleve en stigning eller fald i antallet af lærerstuderende? Hvis man får svært ved at dedikere sig i et arbejdsliv, er det da værd at stræbe efter? Et fag i den kommende læreruddannelse må blive strukturering af tid. Kommende lærere bør lære vigtigheden i at man ikke brænder lyset i begge ender. Desuden må det næsten blive obligatorisk at kunne tilrettelægge møder, så de bliver hurtige, korte og effektive. Og de skal lære at forberedelse er noget, som der muligvis bliver tid til. Det kommer jo an på så meget.

På falderebet 4 små spørgsmål:
Hvis du lytter til et godt radioprogram, fx Monte Carlo på P3, hvor lang tid tror du da, at der er blevet brugt på forberedelse?

Hvis du ser et godt debatprogram på tv, fx Deadline på DR2, hvor lang tid tror du da, at der er blevet brugt på forberedelse?

Hvis du læser en god artikel eller kronik i avisen, hvor lang tid tror du da, at der er blevet brugt på forberedelse?

Hvis du bestiller en tømrer til at komme og ordne dit loft, hvor lang tid tror du så han har brugt på forberedelse, inden han dukker op med værktøj og materialer?

Ser det lyst ud? Ja, hvis lærerne kan indrette sig efter de nye bestemmelser, og hvis lærerne kan acceptere, at de rent faktisk har fri, når klokken er 15.30, så er jeg sikker på at fremtidens lærerjob bliver ganske godt. Jeg glemmer bevidst at notere mig, at kvaliteten formentlig bliver dårligere, eleverne bliver ikke dygtigere eller klogere, men pyt nu med det, når blot lærerne indretter sig efter samtidens standard.

Er dette noget et godt og stabilt skolesystem skal stile efter? Og overskriften? Den er vist nok ironisk ment…

www.gordetnurigtigt.dk 

www.dlf.org

www.kl.dk

www.skoleelever.dk

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *