De bedste restauranter i verden

De bedste restauranter i verden

Vi danskere har det med at gå i ekstase over de restauranter vi har herhjemme. Her er det især Noma, som de senere år oftest har været i medierne, og for nyligt kunne man læse at de åbner en midlertidig restaurant i Australien. Nu kan du få et overblik over de bedste restauranter i verden.

Det sker på hjemmesiden WBP Stars, som er sådan en slags oversigtsside, der præsenterer de bedste restauranter og hoteller i verden. Dette gøres ud fra et sindrigt pointsystem, og sitet har netop lagt en liste ud, der præsenterer de 60 bedste restauranter i verden. Danmark er repræsenteret!

Billedgallerier og videoklip

Præsentationerne af de enkelte restauranter er sat pænt op, hvor du får en tekst på engelsk, der forklarer og fortæller om restauranten. Desuden er der typisk pæne billedgallerier knyttet til de enkelte restauranter, og videoklip er også en del af præsentationen af de bedste restauranter.

Restauranterne bliver sammenlignet med hinanden, og uden at jeg har været i detaljer på restauranternes sider, ser det ud til at det hele foregår rimeligt seriøst. Anmelderne spiser anonymt på restauranterne, og de kommer på restauranten 2-3 gange, inden de fælder dommen over restauranten. Andre gæster bliver ligeledes spurgt en gang imellem om deres syn på restauranten.

Hvor er Noma?

Nå, hvis vi lige skal lave et resume af de bedste restauranter i verden anno 2016, er det den belgiske Hof van Cleve, der indtager førstepladsen. Sidste års nummer 1, El Celler de Can Roca, er fortrængt til andenpladsen. Bedste danske restaurant er Geranium, som ligger på sjettepladsen. Noma er ikke repræsenteret på listen over de 60 bedste restauranter i verden.

Du får lige top 10, og hvis du har brug for yderligere info om de enkelte restauranter, bør du klikke dig videre. Her får du også informationer om adresser, telefonnumre og hjemmesider. Så er der ingen undskydlning for IKKE at bestille bord.

  • Hof van Cleve, Belgien, 94 points
  • El Celler de Can Roca, Spanien, 93 points
  • Restaurant de l’Hôtel de Ville, Schweiz, 92 points
  • Arzak, Spanien, 92 points
  • Azurmendi, Spanien, 92 points
  • Geranium, Danmark, 92 points
  • Aqua, Tyskland, 92 points
  • Auberge du Vieux Puits, Frankrig, 92 points
  • Restaurante Sant Pau, Spanien, 92 points
  • Alinea, USA, 92 points

www.wbpstars.com

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *