Dashlane husker dine passwords

Dashlane husker dine passwords

Igennem mange år har jeg brugt programmet Roboform til at huske mine passwords. Det er rent ud sagt et halvvejs helvede at skulle huske alle disse passwords, og det kan virke mere end almindeligt irriterende at skulle endevende hjernen hver gang man skal logge ind i forummer, mailsites eller sociale tjenester som Facebook. Roboform husker mine passwords, og browser integration gør det særdeles nemt at klikke sig frem til sites og automatisk lade Roboform foretage login proceduren uden at jeg løfter en pegefinger. Der findes alternativer til Roboform, fx KeyPass, og nu dukker en ny password manager op. Den hedder Dashlane.

Dashlane er et program, der lægger sig ind i din Firefox eller Chrome browser. Den er i beta og virker endnu ikke til Internet Explorer. Med Dashlane får du pludselig en aktiv hjælper, når du surfer på hjemmesider, hvor du er afhængig af at indtaste et brugernavn og et password. Dashlane holder øje med dine bevægelser, og hvis du pludselig står på et site, hvor du skal indtaste dine informationer, gør Dashlane det for dig. Bemærk at programmet også indtaster dit navn og adresse og andre personlige oplysninger, hvis du ønsker det. Dette er blandt andet praktisk på sites, hvor du skal udfylde en formular, for eksempel hvis du handler på nettet og skal angive hvor varen skal sendes hen.

Du skal inviteres, men…
Dashlane kan også hjælpe dig med at skabe gode og relativt sikre passwords. Mange bruger jo deres mellemnavn, kæledyrersnavn, fødselsdage eller qwerty som passwords, men problemet er at hackere på få sekunder kan knække sådanne passwords. Det gælder om at blande bogstaver og andre tegn med hinanden, og inkluder gerne tal og store bogstaver. Hvis man synes at denne opgave er besværlig og svær, kan man altså overlade det hele til Dashlane. Bemærk også at Dashlane bedømmer de passwords du med tiden får lagret i programmet. Er de svage, nogenlunde eller pænt sikre?

Programmet, der indtil videre er gratis, åbnes ved hjælp af et master password, og det er naturligvis vigtigt at dette master password er næsten umuligt at hacke/gætte. Du kan også vælge at gemme dine passwords på nettet, og derved har du adgang til hele molevitten fra enhvcer pc med internetadgang. Dashlane er ude i en beta, og du skal inviteres til at få adgang til programmet. Du kan dog også forsøge dig med linket herunder for at komme i gang, hvor du skal angive din mailadresse for at komme videre. Personligt synes jeg at Dashlane ser vældig interessant ud.

https://www.dashlane.com/en/website-invitation/3b9aca85

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *