Danmark taber terræn på Facebook

Danmark taber terræn på Facebook

Det er en saga blot, at Danmark er verdens største Facebook land. I gennem de sidste måneder har Facebooks globale vækst gjort, at Danmark er dumpet helt ud af top tre. Både i Norge, Canada og Island er en større andel af befolkningen aktive Facebook brugere. – Det er ikke fordi danskerne bruger Facebook mindre end før. På verdensplan har Facebook blot set en rekordhøj vækst i brugertallet de seneste måneder, hvor fem millioner nye brugere er kommet til hver eneste uge, siger Rasmus Møller-Nielsen, administrerende direktør i firmaet Komfo.
 
På verdensplan har Facebook nu over 300 millioner aktive brugere og er klart verdens største sociale netværk – og er i princippet verdens fjerdestørste land målt på “indbyggere”. – Facebook er stadig et meget nyt fænomen og det er en stor fejl at tro, at Facebook blot er noget midlertidigt. Facebooks tilstedeværelse i vores hverdag vil vokse i de kommende år og kan udvikle sig til at spille en lige så dominerende rolle som Google, siger Rasmus Møller-Nielsen.
 
Spørgsmålet er om læserne herinde er enige? Er Facebook opreklameret, eller er der tale om et blivende medie på nettet fremover? Bruger du selv Facebook? Hvis ja: til hvad? Giv en kommentar herunder.
 
Kilde: www.insidefacebook.com

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *