Dagligvarer på nettet

Dagligvarer på nettet

Dagligvarer på nettet er stadig lidt af et ukendt bekendtskab for os danskere. At handle dagligvarer er stadig noget de fleste af os gør i den nærmeste discountbutik eller hos købmanden, og selv om der har været gjort seriøse forsøg på at friste os til at købe vore dagligvarer på internettet, lader meget til, at der stadig er et pænt stykke vej før vi handler ind i en webshop. Mælk, mysli og toiletpapir er ikke de store attraktive indkøbsobjekter hos os, når vi sidder på internettet. Nej, vi vil langt hellere købe julegaver og andre spændende sager på nettet. Men hvad er årsagen til at dagligvarer er et svært emne at slå igennem med på nettet?

Undersøgelser viser at mange af os har prøvet at handle dagligvarer på nettet, men det er de færreste af os, som fortsætter med at handle ind på denne facon. Det er der sikkert mange grunde til, men en af de vigtigste er, at vi forbrugere sætter spørgsmålstegn ved om de valgte dagligvarer nu også er friske. Når vi står i supermarkedet kan vi relativt hurtigt bedømme om varerne er friske eller om der er tale om mugne og fordærvede rugbrødsskiver i pakken. Desuden lader vi os gerne inspirere til spændende dagligvareindkøb, når vi spadserer rundt mellem reolerne og lytter til muzak.

Eniro har foretaget en undersøgelse, som slår fast at tallet dog er stigende, altså tallet for antal danskere, som handler dagligvarer på nettet. Og hvis dette tal skal stige, forudses det at priserne skal falde, før vi lader os friste til at handle vores dagligvarer i en webshop. Nemlig.com forsøger nu at sælge deres dagligvarer online til discountpriser, som vi kender fra Netto, Fakta og Lidl. Men Eniros undersøgelse fastslår indtil videre, at ni ud af ti foretrækker at købe dagligvarer i en fysisk butik, og 42 procent mener at det er for dyrt at få dagligvarerne bragt hjem til hoveddøren.

Er der læsere til stede, som handler dagligvarer på nettet?

{fcomment}

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *