Chromebook til Danmark?

Chromebook til Danmark?

Googles lille nydelige bærbare computer, Chromebook, kan stadig ikke købes i Danmark, men det bliver der måske snart lavet om på. Nettips har tidligere skrevet om Chromebook og jeg skal da ikke lægge skjul på, at jeg gerne fik sådan en bitte maskine mellem hænderne. Acer har netop skabt nogle pæne Chromebooks til priser på cirka 1000 kroner, altså for en spritny Chromebook. Inden vi kaster os over hvorfor jeg synes Chromebooks er så interessante, så lad os smide nogle hardware facts på bordet.

  • 11 tommer skærme
  • 1 tomme tynde
  • 4 timers batteritid
  • Dual core Intel cpu
  • 16 GB SSD
  • 3 stk USB porte
  • HD kamera

Og hvad så med softwaren i Acer Chromebook? Jo, det er netop denne del i maskinen, som jeg finder yderst interessant. Nu er jeg i forvejen lidt af en Google freak på grund af min Android smartphone. Android er udviklet af Google, og de programmer der ligger gemt i en Chromebook har naturligvis rødder i Googles produkter: Gmail, YouTube, Google søgning og Google Dokumenter er blot små eksempler på det, som venter os. Bemærk også at du slipper for tunge Windows styresystemer og opslidende antivirus software. Alt på en Chromebook foregår online, og du får 100 GB online lagerplads hos Google med i købet.

Og nu nærmer Chromebooks sig Danmark. Hidtil har det blot været amerikanere og englændere, som har haft mulighed for at købe Chromebooks, men Google er begyndt at sprede muligheden. Media Markt i Holland og Tyskland sælger snart Chromebooks, og det samme gør FNAC i Frankrig og Elgiganten i Sverige. Google fortæller intet om øvrige lande, men med Elgiganten på markedet, bør det snart være en formsag at få danskerne med på Chromebook bølgen. Køber du en, hvis den kan fås til omkring 1500 kroner?

www.google.com/intl/en/chrome/devices/

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *