Chromebook fra HP

Chromebook fra HP

Chromebook kan snildt vise sig at blive en af Microsofts største konkurrenter på fremtidens computermarked. Microsoft og Windows er stadig det mest udbredte styresystem til computere verden over, men langsomt må Microsoft mærke koldsveden trænge sig nærmere på, efterhånden som tablets, smartphones og alternative computere som fx Chromebook svinder populariteten hos mennesket. Windows er stadig et vanvittigt godt styresystem, og selv om Microsoft fik ridser i lakken med Windows 8, anser jeg Windows som det bedste styresystem. Denne anseelse skyldes muligvis vanens magt. Jeg har dog også overgivet mig til ChromeOS, som er Googles styresystem, og det er netop ChromeOS, der anvendes på de smarte Chromebooks.

Chromebook er Googles svar på den fikse, lette, hurtige og tidssvarende laptop, der opfylder en masse menneskers behov. Min egen Chromebook er en Samsungog den er jeg blevet voldsomt glad for. Trods en beskeden RAMkapacitet på 2 GB og et mindre lager på 16 GB i den indbyggede SSD, klarer denne Chromebook de fleste af de opgaver, som udfordrer mig i hverdagen. Via Google Drive har jeg et lager på cirka 200 GB (jeg har tilkøbt ekstra plads for en hundredekrone om året), og min Samsung Chromebook indeholder de fleste af de værktøjer, som jeg har brug for i dagligdagen: browser, mail, facebook, Google Plus, billedbehandling, kontorpakke og så videre. Dertil skal lægges at min Chromebook er noget mere sikker i forhold til angreb fra virusser og malware. Alt foregår i et såkaldt beskyttet miljø, hvor processerne er skilt fra hinanden.

Lidt skuffende RAM og SSD

Nu er HP ude med deres svar på en moderne Chromebook. Den hedder Chromebook 11, og ved første øjenkast ser denne Chromebook vældig interessant ud. Den har et smalt, tyndt look, og vægten ligger på cirka et enkelt kilogram. En af de helt smarte finesser ved HPs Chromebook er at du kan lade computeren op via et Micro USB stik, som du meget belejligt ogås kan bruge til din Android tablet eller smartphone. Godt tænkt! Denne Chromebook udkommer desuden i forskellige faver, så den modebevidste bruger kan slå prikken over i’et, når vedkommende er på farten.

Skærmen skulle være temmelig lækker. Selv om du betragter skærmbilledet fra siden, skulle det være muligt at følge med i, hvad der foregår på skærmen. Desuden er chassiset stabilt og stærkt, så du ikke behøver at frygte en skavank, hvis du holder computeren i det ene hjørne. Den bøjer ikke trods den tynde opbygning! Af hardcore info kan desuden pointeres, at skærmen er på 11,6 tommer og drives i en opløsning på 1366 x 769 pixels. 2 USB porte, plads til SIMkort og micro USB til opladning. 2 BG Ram og 16 GB SSD (hvilket efter min mening burde være fordoblet her ultimo 2013) er maskinens hestekræfter i samarbejde med en Exynos 5250 GAIA Application Processor. 6 timers batteritid ved aktivt brug, og forventet pris i USA er 270 dollars. Desværre ingen planer om salg i Danmark. Endnu!

Skal du have sådan en HP Chromebook?

www.google.com/intl/en/chrome/devices/hp-chromebook-11/

{fcomment}

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *