Chrome eller Firefox

Chrome eller Firefox

Når jeg surfer løs på internettet, anvender jeg oftest Microsofts Internet Explorer (MSIE) som browser. Måske af gammel vane. Egentlig kan jeg godt lide MSIE 8, og den opfører sig som regel pænt, artigt og relativt hurtigt. Jeg ved godt at mange foretrækker konkurrenten, der hedder Firefox. Den er da også installeret på denne pc, og jeg bruger den fra tid til anden. Og så er der Google Chrome, som også er en ganske brugbar browser. På min lille netbook anvender jeg udelukkende Chrome. Den er simpelt hen bare rap som bare pokker, og så passer dens temperament godt til min netbook. Bed mig ikke om at forklare, hvad jeg mener…

I Windows
Lifehacker.com bragte i marts en artikel, som ser på hvilken browser man bør vælge af de to sidstnævnte (MSIE er åbenbart et fy-ord i mange kredse). Lifehacker vender sagen en smule på hovedet, idet de primært vælger browseren efter styresystem. Så hvad er bedst af Chrome og Firefox på Windows? I forskellige tests viste det sig, at Chrome var hurtigere end Firefox. Desuden er der lidt problematik med Firefox og dens appetit efter ressourcer. Det er nemlig en sulten ræv! Der hvor Firefox vinder, er på området der handler om extensions. Her er der nemlig så mange godbidder, at man næsten kan få et ekstraprogram uanset hvilken typer man går efter. Vær dog opmærksom på, at diverse extensions til Chrome rejser sig. Og de gør det effektivt. Derfor er Lifehackers anbefaling at man med rette kan afprøve Chrome. Hvis man er godt tilfreds med Firefox, bliver man selvfølgelig ved den.

På en Mac
Her er svaret anderledes. Problemet er nemlig, at Chrome ifølge Lifehacker stadig ikke er fuldt udviklet til Mac OS X-platformen. Under surfturene crasher Chrome for tit, og dette skyldes Chromes alder i Mac-verdenen. Der er stadig mange bugs, der skal rettes op på, inden Chrome bliver en konkurrerende browser på Mac-computere.

Læs artiklen hos Lifehacker, hvor læserne giver deres besyv med. Du er velkommen til at gøre det samme her.

Læs også

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.