CCleaner – den dybere rengøring

CCleaner – den dybere rengøring

CCleaner er et gratis program du kan downloade kvit og frit fra nettet. Det er downloadet over 20 millioner gange, og der er virkelig tale om et kvalitetsprogram, som kan fjerne en masse overflødige rester fra dit Windows-system. Problemet for CCleaner er faktisk, at du risikerer at slette noget forkert, idet programmet somme tider er for effektivt i forbindelse med gennemsøgningen.

Ud over at CCleaner også kan fjerne midlertidige internetfiler samt tømme din Papirkurv, rummer programmer oceaner af muligheder for at se i de fjerneste kroge af computerens harddisk.

Bruges med forsigtighed

Et af de stærke kort CCleaner har på hånden, er muligheden for at analysere den skrøbelige registreringsdatabase og fjerne de filer, der ikke længere er nødvendige. Denne database indeholder en masse informationer om de programmer og hardware du har i computeren. For eksempel dannes der hele tiden aftryk i databasen, når du installerer spil og software. Desværre glemmer mange spil og programmer at fjerne disser aftryk, hvis du senere afinstallerer det. Dermed fyldes din database med unyttige informationer. Du skal dog være forsigtig med at slette løs i din registeringsdatabase, for en forkert sletning kan medføre en computer, der er på tværs.

Programmet er hurtigt at hente (1,4 MB), det er gratis, du kan vælge en dansk version under installationen og så er den seneste version blot en måneds tid gammel. Men igen: tag dig i agt, inden du går amok med ”slette-tasten”.

www.ccleaner.com

Related posts

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *