Bytning af julegaver

Bytning af julegaver

Glædelig jul. Fik familien overstået det store ædegilde og gaveræs? Og hvordan man efterdønningerne på bankkontoen? Står alt godt til hos dig? Jeg vil ikke kalde juletilstanden for hysterisk, men det tangerer, og et af mine ønsker til jul fremover kunne vel være at fejre den store højtid langt væk fra Danmarks grænser under en palme med en kølig drink i hånden.

Nå, væk fra drømmeriet og tilbage til virkeligheden. Vi skal snakke om bytning af julegaver, for danskerne er blevet overdænget med julegaver, som nu skal byttes. Måske har du fået samme bog flere gange. Måske passer skjorten ikke. Måske synes du at halssmykket er grimt og afskyeligt. Bytning af julegaver, jo, hysteriet kan fortsætte.

Og det kan det et stykke tid endnu. Fra du åbnede gaven juleaften, har du 14 dage til at gøre webshoppen opmærksom på, at du ønsker at bytte gaven. Hertil kan du lægge 14 dage, som du kan bruge på at tage dig sammen til at returnere varen. Adskillige webshops tilbyder forlænget byttefrist, men husk at få kvittering for købet af giveren af gaven. Dette bevis skal bruges i forbindelse med bytning af julegaven.

Hvem skal betale fragten?

Husk at du gerne må prøve varen, inden du bytter den. Det er nemlig et nyere tiltag i den danske lovgivning. Dog skal du være opmærksom på, at webshoppen kan vurdere at varen er faldet i værdi efter du prøvede den, og at du risikerer at gå glip af det fulde beløb. For ikke at sprede panik skal det understreges at webshoppen naturligvis tilbagebetaler det fulde beløb, hvis du ikke har misbrugt eller beskadiget varen. Men hvis du tager en løbetur i de nye løbesko for derefter at returnere skoene, skal du ikke regne med at modtage det fulde beløb.

Hvem skal betale fragten? Det er et spørgsmål som ofte vækker uenighed. Hvis du returnerer julegaven, skal du selv betale fragten, men hvis julegaven er ødelagt, handler det ikke om bytning, men om reklamation, og så skal webshoppen betale for fragten. Brug lidt ressourcer på at pakke julegaven grundigt ind, så den er lukket og tapet forsvareligt sammen, gerne i en æske. Du har nemlig ansvaret for varens tilstand under transporten. Derfor kan du med fordel gemme originalemballagen næste gang du har købt en vare på nettet.

www.fdih.dk

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *