Brændeovn med USB

Brændeovn med USB

Nå, så blev det tid til at udskifte den gamle brændeovn, som har været vores trofaste varmekilde i godt 17 år. Sådan en ABC konvenktions brændeovn er en god makker, og den har sjældent skuffet os, når vi frysende satte ild til optændingen og få minutter senere kunne hygge os ved de hyggelige luer bag glasset i bræneovnen. Men altign har en ende, og vi måtte her i huset erkende, at det var tid til at finde en afløser.

Og det bliver i familien. Vi har nemlig købt en Hwam brændeovn, og netop Hwam er det nye navn (brand) for ABC. Hwam har skabt en række spændende brændeovne inden for de seneste år, og nu lancerer Hwam et interessant koncept, som de kalder Autopilot IHS. IHS står for Intelligent Heat System, og det er faktisk temmelig intelligent. Man udstyres nemlig med en fjernbetjening, og så indstiller man brændeovnen til en bestemt rumtemperatur, hvorefter den på intelligent vis sørger for at tilpasse lufttilførsel og den slags automatisk.

Bruger mindre brænde

Når vores Hwam brændeovn efter et stykke tid mangler frisk brænde, udsendes en drømmende lyd fra fjernbetjeningen: det er tid til at åbne for lågen og lægge 1-2 stykker brænde i brændeovnen. Og jo, det ser ud til at virke. Nu har vi haft brændeovnen fra Hwam en uges tid, og vi konstaterer allerede nu, at vi bruger mindre brænde end før, og at varmen fra brændeovnen er lige så effektiv, selv om vi bruge meget mere brænde i den gamle ABC.

Når du om morgenen er klar til at tænde op i brændeovnen, snupper du fjernbetjeningen og angiver en temperatur. Straks dukker en tændstik op i displayet, hvilket betyder at du gerne må gå i gang med at tænde op i brændeovnen: 1-2 stykker brænde i bunden med tørre optændingsbrænde ovenpå. En zip eller to og snart vil dit brænde være i fuld vigør.

Her i huset fyrer vi op med blandet ask og bøg, og så har vi ellers nogle bitte briketter liggende, som vi bruger til at starte brændeovnen op med. Tidligere har vi brugt billige træbriketter, og det er bestemt en rigtig udmærket form for brændsel til brændeovnen. Nuvel, jeg foretrækker helt klart rigtigt brænde, men træbriketter er faktisk en ganske udmærket form for brændsel, og så er det dejligt nemt at stable briketter i brændeskuret.

Mens disse linjer skrives, er der naturligvis gang i vores Hwam brændeovn. Flammerne står flot, og fjernbetjeningen ligger klar på bordet. Forbindelsen til brændeovnen sker elektronisk, og jo: vi har koblet brændeovnen til en stikkontakt, så elektronikken går sin gang. Hvis jeg åbner lågen under selve brændkammeret, er der sågar et USB stik så jeg kan opgradere brændeovnens firmware. Jeg har desuden installeret noget software på fruens Windows computer, så vi kan følge afbrændingen live og direkte og alt det der.

Fagre nye verden. Hvem havde lige set at husets brændeovn fra Hwam skulle kobles op til computeren? Jeg havde i al fald ikke!

www.hwam.dk

Læs også:

2 Comments

  1. Peter Christensen

    Hej Allan,

    Jeg er glad for at læse din begrejstrede artiklen om din nye Hwam brændeovn.

    Jeg står overfor at vælge brændeovn til et nybygget hus (172 m2), og vil gerne høre om andres erfaring med Hwam ovne. Fungerer IHS fortsat efter forventningen? Hvilken model har du valgt? Er der nogle overvejelser jeg skal være opmærksom på?

    Venlig hilsen Peter

    Reply
    1. Allan Bojsen

      Hej Peter
      Jeg har netop tændt vores Hwam 2630m op. Vi er virkelig glade for den! Den fungerer upåklageligt, og vi konstaterer at vi bruger mindre brænde end tidligere. Den sender selv signal, når den er “sulten”, og det er slut med manuelt at skulle sørge for ilttilførsel og den slags besværligheder. Det ordnes fuldautomatisk. Det er nemt – meget nemt – at tænde vores Hwam 2630m op, og jeg anbefaler sådan en bandit på det varmeste. Skal der brokkes lidt, synes jeg måske at brændkammeret er en smule for lille, hvilket hurtigt afstedkommer irriterende aske på gulvpladen. Men jeg tror ikke du vil fortryde købet af en Hwam brændeovn.

      Reply

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *