Bloddonorer belønnes med computerspil

Bloddonorer belønnes med computerspil

Hver dag er der behov for blod i det danske samfund. De danske sygehuse bruger i litervis dagligt til forskellige formål, og derfor er der al mulig grund til at efterlyse folk, som gerne vil yde en frivillig indsats. Bloddonorer søges til blodbanken, hvor de med deres bidrag er med til at redde liv. Nu forsøger GivBlod og Playstation Danmark at få endnu flere mennesker til at agere bloddonorer i Danmark.

Det sker på følgende måde: hvis en mand donerer blod til blodbanken, belønnes vedkommende med et computerspil. Desuden deltager han i lodtrækningen om en Playstation 4. Og nej, tilbuddet henvender sig ikke til kvinder, idet det er mandlige bloddonorer, som efterlyses. der er nemlig mangel på mandlige bloddonorer.

Det er især region Hovedstaden, som mangler de mandlige bloddonorer, så til de københavnske, mandlige læsere er der kun én ting at sige: kom af sted og tilmeld dig som frivillig bloddonor. Dit bidrag går til et godt formål og du er med til at redde liv.

Hey! Hvad med spillet? Hvilket computerspil er der tale om? Crazy birds? Sim City? Eller noget andet halvgammelt? Nope, venner. Der er tale om det anmelderroste computerspil Bloodborne

Sådan gør du

Hvordan gør du? Du stepper op den 23. marts (på mandag) på IT-universitet i København (lækkert sted i øvrigt) mellem klokken 12-17 og melder dig som bloddonor. Så får du stukket et computerspil i hånden. Eller et andet ét. Du skal nemlig slå et slag med en terning og øjnene bestemmer, hvilket spil du får som tak.

Hvis du vinder Bloodborne, så bered dig på en bloddryppende oplevelse. Kort fortalt handler computerspillet om en skæbnesvanger blodtransfusion og forfærdelige mareridt. Bloodborne udkommer officielt den 25. marts.

www.givblod.dk

www.playstation.dk

Læs også

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *