Blender – gratis 3D program

Blender – gratis 3D program

Mange går rund med en lille drøm om at skabe noget smukt. Det være sig en skulptur, et billede eller noget helt tredje. Jeg har altid gerne villet kunne lave flotte og smukke 3D-billeder, lidt lige som dem man ser i forskellige film. Man ak, programmer til at lave 3D i er ikke noget man kommer let til. De fleste koster din højre arm, et øje samt din sjæl, og man får da også hvad man betaler for, så jeg begyndte at lede efter et alternativ, der måske ikke er helt så dyrt.

Det fandt jeg! Faktisk er det endda fuldstændig gratis, og jeg vil vove den påstand at det kan lave resultater der er fuldt på højde med visse betalingsprogrammer. Navnet på programmet er Blender, og ikke nok med at det er gratis, det fås også til både Windows og Linux. Programmet følger med de fleste Linux-distributioner, og til Windows er der bare en hurtig download på cirka syv MB, og så er du ellers klar til at bevæge dig ud i den spændende verden, som 3D jo er.

For kompetente mennesker
Nu er 3D jo desværre ikke noget, man bare lige kaster sig ud i, og her er Blender ingen undtagelse, for med et så omfangsrigt program er det klart at der skal være en masse knapper at trykke på. Første gang du åbner programmet, vil du sikkert også blive overvældet over alle de muligheder Blender byder på. Men frygt ej, for nettet bugner af gode guides og øvelser, som nok skal fordrive noget nattesøvn, når du sidder og nørkler ude på de sene nattetimer. Og faktisk er en af de bedste guides endda på dansk! Så er der da virkelig ikke mere du kan forlange.

Jeg må jo hellere indrømme, at jeg ikke er nogen 3D-ekspert, men ud fra forskellige billeder og udtalelser jeg har set, samt en heftigt testning af programmet, må jeg sige at Blender fremstår som et utroligt gedigent og omfangsrig produkt, som nok skal stille de fleste mennesker tilfreds. Som jeg tidligere har været inde på, kræver det at du lægger en masse tid og tålmodighed i det, for 3D er ikke noget man sådan bare lige lærer. Men hvis du har modet og tiden, er der ingen grund til at investere i et stort og dyrt program, for Blender kan det hele!

www.blender.org

En dansk Blender-guide: www.hamsterking.com

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *