Billige flyrejser i Danmark

Billige flyrejser i Danmark

Mange af os har sikkert prøvet at søge efter billige flyrejser via internettet. Nettet bugner med flyselskaber, og det ene flyselskab er snart billigere end det andet, inden de altså går konkurs. Der findes forskellige tjenester til at sammenligne flyrejser og flybilletter. Momondo er nok min favorit herhjemme, hvis jeg skal finde billige flyrejser. Svenskerne har Flygresor.se, og netop denne tjeneste lanceres nu i Danmark under navnet Flyrejser.dk. Hermed har vi fået endnu en mulighed, når vi har lyst til at finde de billige flyrejser, inden vi drager på ferie.

Målet for Flyrejser er at blive den største site af sin art i Norden inden for to år. Det er Svenska Resenätverket, som driver Flygresor.se, og ideen blev født i 2006. Det er Flygresor der er størst i Sverige, når man taler om sammenligning af flyrejser. Hvis du foretager en søgning derinde, vil 30 rejsebureauer og 700 flyselskaber blive trawlet grundigt igennem for de mere end 5.000 rejsemål, der ligger gemt der. 50.000 mennesker klikker sig ind på sitet dagligt, og hjemmesiden er for nyligt kåret som den bedste prissammenligning blandt 11 sites af Pc för Alla.

Nu buldrer de altså både ind på det danske og det norske marked, og håber er at vi vænner os til at bruge tjenesten i stedet for de muligheder, vi allerede har taget i brug. Det kan blive en sej kamp for Flyrejser.dk. Erfaring fortæller nemlig, at når folk først har vænnet sig til en søgetjeneste, skal der meget til at for at ændre på den vane. Hvor mange læsere af denne artikel er begyndt at bruge andre søgemaskiner end Google?

www.flyrejser.dk

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *