Billig laserprinter til 699 kroner

Billig laserprinter til 699 kroner

Print er jo en rar ting at have til rådighed, når man sidder ved sin computer. Opgaver, indbydelser, billeder, dokumenter, regneark og andre spændende produktive ting skal ofte skrives ud, og så er det jo rart at have en printer ved hånden. Mange bruger blækprinter, mens andre bruger laserprintere. Hidtil har laserprintere været relativt dyre i anskaffelse, men firmaet Brother er ude med en lille, ny laserprinter, som kan erhverves for under 700 kroner. Denne pris gør laserprinteren interessant.

Trods en beskeden pris udviser laserprinteren pæne tal i forhold til hvor mange sider, den kan udskrive i minuttet. Ifølge en meddelelse fra Brother kan printeren, Brother HL-2130, udskrive 20 sider i minuttet, og der går blot 10 sekunder fra et klik på printerikonen til maskineriet går i gang. Denne prisbillige laserprinter fås ganske vist kun i sort/hvid, men det er da også rigeligt i mange situationer. Man forbinder printeren via USB stik, og papirskuffen rummer op til 250 ark papir. En klejn størrelse gør desuden, at laserprinteren er nem at placere i hjemmekontoret.

www.brother.dk/g3.cfm/s_page/60960/s_level/21600/s_product/HL2130ZW1

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *