Bestil mad på nettet

Bestil mad på nettet

Det har næsten aldrig været nemmere, hvis man bliver en anelse sulten. Enten rejser man sig og får sammensat lidt mad i køkkenet, eller også bestiller man en menu på internettet. Det har vi gjort i nogle år efterhånden, primært igennem Just-Eat. Nu dukker en dansk aktør for alvor op, når det handler om online bestilling af mad. Stedet hedder Spis-Online, og de oplever i øjeblikket ifølge en pressemeddelelse en vækst på 25 procent om måneden. Forskellen på Spis-Online og Just-Eat er, at vi Spis-Online-kunder bestiller direkte hos restauranter og spisesteder i stedet for at bestille via ét sted, Just-Eat.

– Vi har nytænkt måden at bestille fastfood på og har udviklet konceptet spis-online.dk. Kunderne handler direkte med madstederne. Systemet er nemt at bruge og kunderne kan føle sig helt trygge, lige fra ordreafgivelse til betaling, udtaler direktør Sven Rosenaa fra FirstFood Systems ApS.

På Spis-Online kan man via en bitte søgning på postnummer finde egnede spisesteder i nærområdet. Man vælger selv betalingsløsning på spisestedets hjemmeside, og ejeren har så den fordel, at han/hun har styr på hele processen. Bestillingssystemet er ensartet bygget op fra de spisesteder, der er en del af Spis-Online. Samtidig dukker en mobilvenlig udgave op, hvis du er sulten, mens du har din smartphone i hånden. Spisestedet betaler en oprettelsesafgift og en ordreafgift for at anvende systemet.

www.spis-online.dk

Related posts

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *