Bedste WYSIWYG til web

Bedste WYSIWYG til web

Hvad siger du så? Er det ikke lidt af en overskrift? WYSIWYG! Flot – meget flot – ord i en overskrift på et relativt moderne online tidsskrift. Nettips kan bare det der! WYSIWYG er en forkortelse for “What you see is what you get”, og er vel en slags forenkling af måden at sammensætte hjemmesider på. Hjemmesider har et grundlæggende format, der hedder HTML, og netop denne HTML kan være noget kryptisk at komme i gang med, hvis man ønsker at oprette en hjemmeside. Derfor findes der programmer, som “oversætter” dine tekster til HTML-format, så du ikke behøver at lære HTML-koder. Du har så at sige et program, der minder en del om tekstbehandling, og i baggrunden producerer programmet de nødvendige HTML-koder.

I lang tid har jeg personligt brugt Microsoft Frontpage, men programmet er pillet af plakaten hos Microsoft. I dag hedder firmaets WYSIWYG-software Sharepoint. Men der findes naturligvis en lang række andre programmer, som kan det dersens WYSIWYG. Lifehacker bad læserne om at stemme på de bedste WYSIWYG, og Adobe kom ind på en klar førsteplads med programmet Dreamweaver. Adobe Dreamweaver er efter min mening dagens allerbedste program, hvis der skal kreeres hjemmesider på WYSIWYG-manér. Nettips har for nyligt skrevet om Dreamweaver CS5

Dreamweaver koster penge, og derfor er det da rart med gratis alternativer. Mozilla Kompozer blev udnævnt som andetbedste program, mens Expression Web, iLife og Flux kom på de næste pladser. Hvilket program foretrækker du? Personligt bevæger jeg mig væk fra denne form for websnedkeri. Jeg vil langt hellere anvende CMS, som måske ikke er så fri som WYSIWYG. Til gengæld er det langt nemmere at vedligeholde hjemmesiden, når den først er stablet på benene. Nettips anvender den gratis CMS-løsning Joomla.

www.joomla.com

Related posts

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *