Bedste spamfilter?

Bedste spamfilter?

Er vi enige om, at spam er en af denne verdens største uhyrer? Denne uønskede e-mail der bare invaderer vores indbakker uden at vi kan stille noget op. Den myldrer løs, og selv om du aldrig har abonneret på et nyhedsbrev eller forumindlæg, har banditterne alligevel fundet din mailadresse og overdænger den med spam af værste skuffe: giftelystne kvinder fra Polen, potensmidler á la Viagra, billigt sogtware og spil, beroligende medicin, bonus på casinoer, flere besøgende på hjemmesiden, store bryster og gevinster er nogle af de emner, der ligger i spamfilteret på min Gmail. Gmail fanger nemlig en god del af disse uønskede reklamer. Heldigvis for det.

DMARC er navnet på en sammenslutning af udbydere og organisationer, der sammen vil forsøge at bekæmpe spam. DMARC står for Domain-based Message Authentication, Reporting & Conformance, hvilket jeg bevidst skal undlade at oversætte i disse danske spalter. DMARC arbejder på at skabe et system, hvor afsender og modtager af e-mails i samarbejde ”godkender og genkender hinanden”. Som almindelig bruger skal du ikke foretage dig noget. Det er de større udbydere, som skal tage DMARC standarder til sig, og på den måde kommer det dig til gode.

www.dmarc.org

Related posts

1 Comment

  1. Henrik Schack

    Det er nu ikke kun en opgave for mailudbyderne at implementere DMARC, firmaer som afsender email skal også gøre deres del af arbejdet.
    Det er der ikke mange i Danmark som har gjort, SKAT, NETS, NemID e-Boks, lader alle vente på sig her 5 år efter DMARC blev en realitet.

    Reply

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *