Bærbar videooptager på 130 gram

Bærbar videooptager på 130 gram

Hauppauge er muligvis et producentnavn, som de færreste kender. Firmaet har specialiseret sig inden for produkter i den digitale verden, og dette indbefatter både software og hardware, som understøtter fremvisning og bearbejdning af tv på computeren, videoredigering og videokonferencer. Hauppauge præsenterer en ny bærbar videooptager, der kan optage gameplay i Full HD og kun vejer 130 gram. Med denne lill fætter kan du således optage dit gameplay direkte på et USB drev, og den magter både Playstation, Xbox og computerspil. Dimsen hedder HD PVR Rocket og henvender sig primært til gamere, som synes det er fedt at optage oplevelserne ved spilleriet.

Videooptageren har en USB port, hvortil du for eksempel slutter en USB nøgle eller en ekstern harddisk. Hvis du har 16 GB ledig plads, kan du optage op til 4 timers gameplay i Full HD. Fidusen er at du ikke er afhængig af en computer. Du har din ”raket” og en lagerenhed, og sammen klarer de paragrafferne for dig, mens du skyder løs efter fjender. Der er indbygget lydmixer i denne HD PVR Rocket, og dermed kan du kommentere på et lydspor, mens det andet forbeholdes lyde og effekter fra spillet. Tilslut en mikrofon til videooptageren. Så enkelt er det. Lydniveauet kontrolleres nemt på mixerens kontrolpanel. Det gør ingen forskel, om du foretrækker at spille på konsoller eller på computer. HD PVR Rocket kan optage fra alle spilsystemer, der bruger enten HDMI-video uden HDCP eller såkaldte component video-porte. HD PVR Rocket koster lige omkring 1.200 kroner. En julegaveide til spilnørden?

www.hauppauge.com

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *