Nyt i Google Docs

Del denne artikel
FaceBook  Twitter  
Anbefalelsesværdig:  / 0
DårligBedst 

Rygterne buldrer og vi er mange, som følger spændt med på sidelinjen: vil Google Docs snart forefindes på en måde, så du kan synkronisere dine online dokumenter fra computer til computer – ganske som vi kender det via Dropbox i dag. Dropbox er en gratis tjeneste, hvor du kan opbevare en masse filer. Fidusen er at hvis du installerer Dropbox på dine computere, tablets og smartphone, så vil du altid have dine opdaterede filer på dig. Dropbox opdaterer nemlig automatisk dine filer alle steder, hvis du ændrer i dem. Hvis du eksempelvis tilføjer tekst i et dokument, vil ændringen slå igennem alle de steder, hvor du har Dropbox installeret: på din private pc, på arbejdscomputeren, på din iPad og på din smartphone. Det er et sdystem jeg nødig vil undvære, men rygtebørsen fortæller altså nu om, at Google Docs er på trapperne med deres Google Drive.

Google arbejder konstant på at forbedre deres Google Docs. En spændende nyhed er at du nu kan hente en opdateret app til din Android smartphone, og med denne app kan du nu redigere i dine Google dokumenter sammen med andre og på samme tid. Det virker helt genialt, at du kan redigere i dine dokumenter, mens du er på farten, hvis blot du har lidt internet til rådighed. Du kan naturligvis også oprette nye dokumenter eller regneark via den gratis app fra Google.

Så mens vi venter på Google Drive, vil jeg have Google Docs liggende som en god redigeringsmulighed, mens jeg er på farten. Når jeg sidder derhjemme eller på jobbet, vil jeg stadig bruge mit Word eller Excel og så gemme i min Dropbox. Men måske er det spørgsmål om tid, før jeg også på dette område vender ansigtet mod Google. Ganske vist kan Google Docs ikke matche Word eller Excel med hensyn til funktioner og fleksibilitet, men interessant er det da.

https://docs.google.com

* Din mailadresse:
 

Email marketing by MailPlatform.dk

 

Kontakt | Om Nettips | Sitemap | RSS-feeds| Cookies