Årets udvalgte fredagslinks

Årets udvalgte fredagslinks

Så er det i aften at raketterne brager løs over Danmark. Vejrprognosen melder om milde temperaturer, men også om en skyet og diset aften. De seneste mange år har jeg indtaget posten som årets hustler, og jeg nyder simpelt hen at nasse på andre folks raketter. Jeg besigtiger himlen, og inderst inde stjæler jeg følelsen af, at det er mig, som satte ild til lunten. Not! Nul, jeg er helt kold over for at folk betaler den ene hundredekrone efter den anden for at sende ildkugler til vejrs – så længe jeg ikke skal betale.

 

2014 bød på mange fredagslinks. Fredagslinks er jo et forsøg her på Nettips til at overbevise vores læsere om, at nettet er en alsidig størrelse. Det er sjældent at et fredagslink bliver vejet og fundet for let. Nix. Vi nyder at sende jer læsere steder hen, hvor I måske ikke lige havde regnet med at befinde jer. Og fredagslinks er samtidig indbegrebet af internettet: links, som knytter hjemmesider fra hele verden sammen i fred og fordragelighed.

Disse linjer skal ikke være en form for kavalkade over året der gik. Det er der mange andre websteder på nettet, der gør bedre end os. Nope. Nettips vil stadigvæk hellere anvise hjemmesider, som på den ene eller den anden måde indeholder et guldkorn eller blot anderledes indhold, som du måske ville være gået glip af, hvis du ikke havde besøgt os. Hvis du læser disse linjer vil vi samtidig sige dig tak for at du er her, og at du måske (trofast) har besøgt os tidligere.

 

Fredagslinks er links, der bringes på en fredag. Helst hver uge. Og altså i denne uge på en onsdag! Om lidt brager det løs og mange af os vil ønske hinanden et godt nytår. Det vil vi også gerne her. I spalterne. Her på nettet. Blandt millioner af links. Kom derfor tættere på Demi Moore, dagen i dag, Radio24syv, Skøre påfund, animerede gif’er, en hemmelig loge, Abbey Road, gratis retrospil og meget mere.

 

Kære læser, godt nytår!

 

www.hereistoday.com: Skøn hjemmeside hvor du lige får genopfrisket hvor lille en dag det egentlig er, hvis du ser igennem et tidsperspektiv, der strækker sig et pænt stykke tilbage.

 

www.radio24syv.dk: Dette er uden tvivl en øjenåbner for mit vedkommende. 2014 var året hvor jeg forelskede mig i Radio 24syv, Danmarks absolut bedste radiostation. 24syv er privatejet, og Berlingske People A/S står bag den dag i dag. Radio24syv – we salute you!

 

www.yupthatexists.com: Masser af skøre og interessante påfund, som du måske ikke vidste eksisterede. Specielle vinglas, underligt tape, nørdede senge, hajkaffekopper, verdens største gummiand og meget mere. Birthe Kjær, du er overgået!

 

www.gif.tv: Animerede gif’er fik virkelig et comeback i 2014. De florerer rundt omkring på de sociale medier, og det er lidt af et hit at dele disse animerede minifilm fra smartphone til smartphone. En ugle med julehue på. Mærkelige baskettrænere. Dumdristige katte. Underlige kvinder. Tryk på knappen GIF.TV og se det ene mærkværdige klip efter det andet.

 

www.bilderbergmeetings.org: En tophemmelig loge. Pas jer selv!

 

www.facebook.com/demimoore: Demi Moore. Hende kan vi altså ikke stå for, så hun skal naturligvis også nævnes på denne årets sidste dag, inden vi skriver 2015.

 

www.abbeyroad.com/Crossing: Abbey Road er vel nok en af de mest kendte fodgænerovergange i verden. Hvis du lige skal se hvad der sker på stedet i disse sekunder, så tjek dette webcam. Hov, det var sågu da Paul!

 

www.outdatedbrowser.com: Hvilken browser bruger du? Hvor mange bruger efterhånden Internet Explorer? Og er Chrome den mest populære? Se det her, og få nem adgang til download af for eksempel Opera browseren.

 

www.myabandonware.com: Gamle, gratis retrospil der kan downloades gratis! Jo, den er god nok. Jeg fik straks øje på Virtual Pool, Nascar Pinball, Doom, Indiana Jones, Settlers, SimCity, Battle Chess og Wolfenstein. Muhahahahahahaha!

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *