Apple-klon fra HP?

Apple-klon fra HP?

Disse linjer skrives på mit kontor i Fremtidsfabrikken i Svendborg. Egentlig burde jeg servicere kunder, men så fik jeg pludselig en pressemeddelelse fra HP, som slår et slag for deres nye stationære computer. Den hedder HP Elite Slice.

Og når jeg skriver stationære pc mener jeg altså en pc, som ikke er bærbar. Øh, logik for perlehøns? Ja. Jo. Tja. HP Elite Slice er nemlig en ganske lillebitte stationær pc, som du faktisk kan bære rundt i en moderne dametaske. Den er på størrelse med en god dyb tallerken, parat til årstidens gode, varme supper.

Den er firkantet med afrundede kanter og fylder konkret 16,51 x 3,5 x 16,51 cm og vejer 1,04 kg. Det er jo ikke meget i forhold til det monstrum jeg har stående derhjemme. Stor, klodset, knapt så køn og tung.

Lookalike?

HP Elite Slice minder på mange måder om den elegante computer fra Apple, som hedder Mac Mini. Sådan en står her på mit bord, og den er jeg glad for. Den er nem at rydde til side, når arbejdsdagen er ovre, den er stærk og så er der ingen nævneværdig støj i maskineriet.

Jeg tror at HP har skelet til Mac Mini. Konceptet er nemlig ens. Lille og smart. Stærk og udstyret med udvidelsesmuligheder og funktionaliteter, såsom en kommunikations-hub til samarbejde, en multimedieafspiller, en Skype for Business-telefon eller en trådløs opladerstation til en telefon.

Perfekt til mødelokaler

Konfigurationen kan kombineres med HP’s nye storskærm på 139 cm, HP LD5511 med 178-graders visningsvinkler og en opløsning på 1920 x 1080. Belysningen og kontrastforholdet giver optimal billedkvalitet og læsbarhed, der fungerer perfekt i mødelokaler med plads til op til 12 personer. Pludselig har du lidt af en monstermaskine hjemme på kontoret, hvis du altså har råd til det.

Prisen for HP Elite Slice er ikke slem. Når den lander kommer den til at koste 6.500 kroner i intro-pris. Det bliver for alvor først dyrt, hvis du vælger at koble en storskærm til computeren, men det er jo dit valg. Elite Slice fås også i en speciel konference-model. Denne koster tæt på 8.000 kroner.

Se mere på dette HP link

Læs også:

1 Comment

  1. Morten Juhl-Johansen Zölde-Fejér

    Det var da en ondskabsfuld pris. Hvis man kigger et sted alibaba, for eksempel, så er der en masse af sådanne bokse. Der er jo også en del Chrome-bokse som denne her:
    https://www.dustinhome.dk/product/5010992257/chromebox-2-cn62?ssel=false&LGWCODE=5010992257;90883;5443&gclid=CL6oqvHL9c8CFUIMcwodYCYCnQ
    Jeg kan godt lide deres chargin cover, dog – at toppen af boksen kan bruges som oplader. Og der er da ingen tvivl om, at æstetikken er væsentlig i HPs model.

    Reply

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *