App med fokus på mobning

App med fokus på mobning

Mobning er en slet ting, som man hurtigst muligt skal komme til livs, hvis det er muligt. Hver dag mobbes adskillige mennesker i alle aldre, og det foregår i børnehaven, i skolen, på arbejdspladsen i fodboldklubben og på plejehjemmet. Nu sætter en ny app fokus på mobning i folkeskolen.

Drømmescenariet er følgende: Når eleverne oplever mobning, tager de deres smartphone, peger på mobbesituationen og trykker på en rød stop-knap. Straks stopper mobningen. Og det lyder jo klart som ønsketænkning, som kan gøre enhver medmenneskelig person glad. Som lærer har jeg desværre selv set mobning, og det kan kun gå for langsomt med at komme mobning til livs.

Stop mobning app til Android og iPhone

Den ny app kan selvfølgelig ikke stoppe mobning ved at trykke på en rød stop-knap, men appen giver nogle løsningsmuligheder, som mobbeofrene kan bruge konstruktivt. Appen henvender sig til børnene i 4., 5. og 6. klasse. Snart vil et stort stop mobning møde finde sted i Århus, hvor eleverne via deres smartphones kan sende sms beskeder, der fortæller om bobbeoplevelser. Beskederne kan læses anonymt på en storskærm.

– Vi har valgt at arbejde med anonyme sms’er som dialogform for at få flere elever til at deltage, da det kan være en stor mundfuld at skulle rejse sig op for skolekammeraterne og fortælle om mobning. Men det er naturligvis også muligt for eleverne at deltage mundtligt i dialogen, fortæller Nicola Boserup, projektleder hos foreningen YouGlobe, der har udviklet kampagnen ‘Mobbestop – bland dig ikke udenom’.

Appen kan downloades til både iPhone og Android. Alle initiativer som forsøger at stoppe mobning hilses mere end velkommen herfra.

www.mobbestop.dk

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *