Angry Birds – pas på!

Angry Birds – pas på!

Hører du også til folket, der går helt bananas til det hyggelige spil Angry Birds? Spillet er slået gevaldigt igennem på smartphones – iPhone, Android og Nokia – og personligt har jeg hygget mig helt gevaldigt med at lade vrede fjerkræ bombardere smågrise med grøn teint. Der er efterhånden en del forskellige baner til Angry Birds, og der er megen morskab i at få sendt disse gale fugle af sted med henblik på at ødelægge den bekyttelse, som grisene gemmer sig under. Faktisk er spillets eneste ulempe, at man hurtigt køber tør for baner. Det er der heldigvis råd for, idet nogen har skabt ekstrabaner til spillet, men pas på. Du risikerer nemlig at din telefon pludselig misbruges til dyre opkald og mystiske sms’er.

Det er sikkerhedsfirmaet F-Secure, der råber vagt i gevær. En trojansk hest er nemlig smuglet ind på nogle tillægsbaner til Angry Birds, og nu forudser eksperter, at lignende tiltag dukker op fremover. Michael Dahl fra F-Secures danske afdeling påpeger at problematikken især er disse apps ofte ser ægte ud på overfladen. Hvis de først godkendes af Google og andre der står for disse apps markeder, er der næsten frit spil for de kriminelle. faren er med andre ord, at vi mobilos-brugere undlader at downloade apps af frygt for træls virus på telefonen.

– Problemet med de falske digitale signaturer skal tages meget alvorligt, fordi det kan svække danskerne tillid til mobile applikationer. Det kan betyde, at de i fremtiden fx ikke tør downloade nye applikationer eller gennemføre økonomiske transaktioner med banker, eller når de køber en busbillet. Bankerne er et godt eksempel på nogle af dem, der i dag satser på at gøre deres tjenester tilgængelige via smartphones – til stor glæde for deres kunder. Derfor vil det være ærgerligt, hvis danskerne på grund af udfordringer med falske digitale signaturer på ondsindede programmer ikke længere tør benytte de mange muligheder, som applikationerne giver, siger Michael Dahl. Google har fjernet den falske Angry Birds applikation fra Android Marketplace. Den har tilsyneladende ikke været brugt til kriminelle formål.

Læs mere om Angry Birds trojaneren på F-Secure viruslaboratorium

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *