Android foran iPhone?

Android foran iPhone?

Lifehacker bringer en gang imellem glimrende artikler, som på provokerende vis tager parti for et bestemt produkt i forhold til andre. Forleden dag faldt jeg over denne artikel som giver eksempler på ting, som Android smartphones kan i forhold til konkurrenten fra iPhone. iPhone kan garanteret også ting, som Android ikke magter, men det er en anden sag, som vi eventuelt kan tage op en anden dag. Ps. Jeg bruger selv Android…

Alternative tastaturer
Du kan hente adskillige forskellige tastaturer (keyboards) til Android, og derved kan du sjusse dig frem til det tastatur, der passer dig bedst. Personligt bruger jeg et tastatur, der koster omkring en dollar, men det opfylder de fleste af de krav, som jeg stiller til et tastatur.

Automatisering
Du er til en vis grad i stand til at automatisere forskellige funktioner i Android. Et program som Tasker kan for eksempel sætte din telefon på lydløs, hvis du bevæger dig ind i et bestemt område, som telefonenj genkender via din GPS.

Den personlige startskærm
En anden stærk ting ved Android er muligheden for at tilpasse din startskærm. Ganske vist er iPhone blevet bedre på dette punkt, men Android er stadig klart den mest fleksible på området.

Widgets
Man kan downloade en lang række forskellige ekstraprogrammer til Android, som man placerer på sin skærm. Disse widgets fås i mange forskellige udformninger.

Hukommelse og batteri
Android telefoner har den styrke at du nemt kan erstatte hukommelseskort eller batteri. Disse to essentielle elementer er ikke umiddelbart flytbare eller erstattelige i en iPhone.

Alternative ROM
Hvis du ikke synes helt godt om Android, er det muligt at hente alternativer til Android. Disse såkaldte ROM’s har bearbejdet Android på forskellig vis, og derved får man måske en Android telefon, der tilgodeser ens krav i højere grad.

Flash
Et af de evigt tilbagevendende emner: flash. Android mester flash mens iPhone har visse problemer med formatet.

Der er flere spændende argumenter på www.lifehacker.com/5801862 – og så er debatten i øvrigt åben 🙂

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *