Afslappende hjemmesider

Afslappende hjemmesider

Afslappende hjemmesider er det vel så som så med. Ser man på danskernes klikkeri med mus og finger (på tablets), suser de fra den ene informationskanal til den anden, og vi har travlt som aldrig før med at følge med inden for de områder, hvor vi hver især har vores interesser. Personligt får jeg slubret en del it-nyheder i mig, og det betyder at jeg tit og ofte befinder mig på danske og udenlandske hjemmesider, hvor musen hurtigt kommer på overarbejde. Derfor ville det være en god ide at man en gang imellem besøger en afslappende hjemmeside. Her får du nogle forslag til afslappende hjemmesider.

 

www.calm.com
Der findes ikke ret meget så afslappende som en blid sommerregn efter flere dages tørke. Eller havets brusen, hvor bølger slår ind mod stranden. Eller en stille aften ved søen, hvor solen er ved at gå ned. Og du bestemmer selv om det skal være i 2 minutter, 10 minutter eller 20 minutter.

www.donothingfor2minutes.com
Titlen giver næsten sig selv: du må ikke foretage dig noget i 2 minutter. Havet og et par raske havmåger får dig til at slappe af, mens nedtællingsuret viser, hvornår du skal tilbage i gear. Det er forbudt at røre mus eller tastatur!

www.getrelaxed.com
Sluk din smartphone, tænd for computerhøjttaleren og læn dig tilbage. Musik á la Safri Duos marimbaer tilsat god filmmusik får dig til at stresse af. Der er 15 stykker musik at vælge imellem.

www.moodturn.com
Rolig. Helt rolig. Hvad foretrækker du at slappe af til? Fugle. Storm. Lyde fra en regnskov. Strand. Aftenstemning. Eller delfiner. Du vælger selv.

www.soundsleeping.com
Endelig får du muligheden for at mixe din egen afslapningsmusik. Klik på Pick sound og vælg den lyd du ønsker. Kombiner den på tværs af andre lyde og skab din egen afslapningsmusik.

Husk også at Youtube er genialt, hvis man ønsker stress af lyde og musik.

Inspirationskilde: www.ghacks.net

{fcomment}

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *