Afhængig af internettet

Afhængig af internettet

Afhængighed af internettet er ikke nyt. Efterhånden som mange hjem har fået fast netforbindelse, dukker afhængigheden op.

 

Er du afhængig af internettet? Jeg mener, sådan bare lidt? Eller måske meget? Bliver du utidig, hvis du ikke lige har adgang til nettet, netspil eller mail, og risikerer omgivelserne at du hvæser ad dem, hvis de generer dig, mens du svøber i den ene hjemmeside efter den anden? Måske er du afhængig, uden at du selv tænker over det. Du lever måske livet i et forum som Nettips-forummet, og du kommer stort set kun ud i dagslyset, når der skal handles dagligvarer og andre menneskelige fornødenheder.

I USA har man for nyligt åbnet et center for folk, der er afhængige af nettet. Klinikken hedder reStart Internet Addiction Recovery Program og ligger i Washington. Lidt paradoksalt ikke så langt fra Microsofts hovedkvarter… For godt 15.000 dollars bliver du lukket ind i 45 dages varme, hvor du via diverse samtaler, terapier og hvad ved jeg bliver hjulpet igennem dit misbrug af internettet. Et sådant “hjem” er det første af sin slags, mens man allerede har lignende tiltag i Kina og Sydkorea.

Hvis du har på fornemmelsen, at du bevæger dig på kanten af det gennemsnitlige, bør du tjekke nogle situationer, hvor du selv bærer hovedrollen:

  • Sover du godt, roligt og regelmæssigt?
  • Tager du på i vægt eller rasler kiloene af dig?
  • Lever du i en døs?
  • Er du ligeglad med venner og familie?
  • Føler du rastløshed på steder uden netadgang?
  • Finder du på dårlige undskyldninger for at undgå fysisk selskab?

www.netaddictionrecovery.com

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *