Acer bærbare er populære

Acer bærbare er populære

Når folk skal ud at investere i en ny bærbar computer, er et af de store spørgsmål ofte: Hvilket mærke er bedst? Skal jeg vælge HP, Asus, Toshiba, Dell, Acer eller et helt andet mærke?

Og svaret er enkelt: Jeg ved det ikke. Men jeg ved at Acer for nyligt udsendte en pressemeddelelse, hvor firmaet gør opmærksom på, at de er danskernes foretrukne pc fabrikat. Postanden underbygges af en undersøgelse som analysefirmaet GfK står for (sidebemærkning: mens jeg var studerende, arbejdede jeg en smule som interviewer for GfK. Det hjalp lidt på økonomien under studietiden). Undersøgelsen fra GfK fortæller, at 33 procent af solgte bærbare og stationære pc’er i juli stammede fra Acer.

Forklaringen er relativ simpel, hvis man skal stole på Acer: firmaets nyeste ultrabooks er strømlinede, og maskinernes meget tynde finish gør, at de er en reel konkurrent til de populære bærbare computere fra Apple – de såkaldte MacBook. Men Acer fortsætter, og firmaet regner med, at der for alvor bliver ekstra salg, når Windows 8 rammer forbrugerne her i løbet af efteråret. Og det bliver da også spændende at følge. Personligt tænder jeg ikke på Microsofts æske-styresystem, og jeg må indrømme at jeg befinder mig vældig godt med Windows 7. Men det skal denne lille historie slet ikke handle om. Den handler om favoritmærker på computersiden. Min private stationær er en Packard Bell. Min arbejdsstationære maskine er en Dell, og min bærbare arbejdscomputer er en Macbook. Jeg er blevet ret pjattet med Macbook. Nu spørger jeg læserne:

Hvad er dit foretrukne mærke inden for bærbare computere?

Related posts

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *