82 gratis programmer på USB nøglen

82 gratis programmer på USB nøglen

Vores USB nøgler bliver mindre, men vokser i størrelse. Ja, goddag mand økseskaft. Hvad menes der lige med det? USB nøglerne bliver fysisk mindre, men lagerkapaciteten stiger, og i dag bør en nøgle minimum kunne rumme fire GB før man kan kalde sig selv for nørd med respekt i stemmen. Nu er det de færreste, som kan fylde disse nøgler med tekstdokumenter, og så er det rart at man også kan lægge gode programmer ned på nøglerne. Dermed har man altid godbidderne med sig, hvis venner eller bekendte skal have installeret guldagtigt software. Og det endda gratis.

ZeuAPP er navnet på endnu en af disse pakker, der er fyldt med massevis af guf og søde sager. Alle programmer er enten open source eller freeware, så du behøver ikke at slippe en eneste krone for pakken. 12 kategorier af programmer venter på dig, blandt andet Audio, Video, Internet, Brænderi, Spil samt Sikkerhed. Det er vel ikke så ringe endda. Hvis der skal nogle enkelte navne på bordet, før du er overbevist så se bare her:

  • 7 Zip
  • Audacity
  • Miro
  • Skype
  • Pidgin
  • Firefox (og masser af andre browsere)
  • Flashget Download Manager
  • CDBurnerXP
  • eMule
  • Super TuxKart
  • Gimp
  • Open Office
  • AVG Free
  • CCleaner

http://blog.zeusoft.net

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *